Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Skal man være sulten for at ville arbejde?

Selvfølgelig skal en velfærdsstat ikke ligefrem sulte folk for at få dem til at yde en arbejdsindsats for at forsørge sig selv og deres familier.

»Det har altid været min holdning, at man skal være sulten for at få et job.« Se, det er jo en ganske provokerende udtalelse, hvis iboende budskab ligger meget langt fra, hvordan vi ser på tingene i det danske velfærdssamfund. Hvis udtalelsen var kommet fra en dansk arbejdsgiver eller endnu værre fra formanden for en arbejdsgiverforening eller måske endda arbejdsministeren, ville den nok have affødt et ramaskrig fra de grupper, som betragter velfærdssamfundet som et tag selv-bord, hvor man kan forsyne sig uden modydelser, og som finansieres af et uudtømmeligt kar, der i den politiske lingo nævnes med den let hånende fællesbetegnelse ”de allerrigeste.”

Men udtalelsen kommer fra Mohammad Muslim Al-Wasiti, der driver diskotek og iskiosk i Søndervig, og som i 2001 kom til Danmark som 12-årig flygtning fra Irak. Han uddyber: »Flygtningene er ikke vant til at få penge fra det offentlige i deres egne lande, hvor man må gå ud og knokle. Så kommer de her og får det hele gratis, og så bliver de dovne.«

Synspunktet er skarpt trukket op, for selvfølgelig skal en velfærdsstat ikke ligefrem sulte folk for at få dem til at yde en arbejdsindsats for at forsørge sig selv og deres familier, men det er en understregning af det ofte fremførte mantra, at det skal kunne betale sig at arbejde. Der skal være en kontant fordel ved at påtage sig et lønnet arbejde i stedet for passivt at modtage ydelser fra det offentlige.

Derfor støtter Mohammad Muslim Al-Wasiti regeringens bestræbelser på at motivere flygtninge til at forsørge sig selv, bl.a. gennem nedsættelse af de offentlige ydelser til SUniveau. Dette sidste betyder, at omkring 21.000 flygtninge pr. 1. juli får deres offentlige ydelser næsten halveret.

»Men hvor er jobbene,« spurgte en anden flygtning i avisens Indblik-tema ”Pres på flygtningene” i torsdags, og han har jo ganske rigtigt en pointe i, at nedsættelsen af ydelsen ikke har nogen overbevisende virkning, hvis ikke der er jobs at få. Men det er der. Over 100.000 østeuropæere arbejder i Danmark, og ifølge det oplyste har ingenbetænkeligt få flygtninge søgt nogle af disse jobs. Om anledningen kan der kun gisnes, men mon ikke den flittige diskotekejer i Søndervig anviser i hvert fald en del af forklaringen? Man får indimellem det indtryk, at en del flygtninge kommer til landet med stærkt opskruede forventninger til, hvad der venter dem, og at sådanne forventninger er skabt af kyniske menneskesmuglere, er næppe nogen urealistisk antagelse.

Når eksempelvis en gruppe flygtninge som omtalt i søndagsavisen går i demonstrationstog fra sprogskolen i Hadsten til kommunens integrationskontor for at protestere over, at de ikke må holde betalt sommerferie fra skole og aktivering, er det formentlig et eksempel på sådanne opskruede forventninger. Nogen burde fortælle dem, at også danske lønmodtagere skal arbejde i et optjeningsår for at kunne holde betalt ferie i det næstfølgende ferieår. Kort sagt er det politiske postyr omkring dette feriespørgsmål en storm i et glas vand, men nogen må have overbevist flygtningene om, at der er overgået dem en stor uretfærdighed.

Bestræbelserne for at få flygtningene til at påtage sig lønarbejde og i videst muligt omfang forsørge sig selv er den hidtil største politiske satsning på området. Det kan ikke overraske, at virkningerne i nogle tilfælde vil være umiddelbart generende, men at udråbe enhver lille gene som en social katastrofe er udtryk for en helt skæv opfattelse af, hvad et velfærdssamfund skal og kan.

.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.