Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Stramninger giver færre asylsøgere. Skulle det virkelig være en nyhed?

Længe bestred de røde partier med Socialdemokratiet i spidsen, at stramninger i den danske udlændingelovgivning betød noget som helst for tilstrømningen. Nu har ny forskning dokumenteret det selvfølgelige.

Når et land strammer sin udlændingelovgivning, kommer der færre asylsøgere. Det er vist en meget lidt overraskende nyhed, hvis man ellers tør gå til det følsomme udlændingeområde med klarsynet nogenlunde intakt. Når regler og love strammes, og det i øvrigt følges op med nedsatte økonomiske ydelser, siger det vel næsten sig selv, at der vil være asylsøgere, som foretrækker andre destinationer.

Det er Rockwool Fonden, der står bag undersøgelsen, som blev omtalt her i avisen forleden. Fonden sætter ovenikøbet konkrete tal på: Hver ny stramning betyder, at der i gennemsnit kommer 6 pct. færre flygtninge til landet. Det tilføjes, at trafikken også går den modsatte vej: hvis reglerne lempes, og ydelserne sættes op, kommer der flere flygtninge. Det er ganske logisk, men da det har været voldsomt bestridt af de røde partier i Folketinget i mange år, er det velgørende, at en uafhængig forskningsinstitution nu skærer igennem.

Under SRSF-regeringen var det netop lempelserne i udlændingelovgivningen, som afstedkom nogle af de hårdeste politiske opgør mellem rød og blå blok. De borgerlige beskyldte regeringen for at have rullet hele 31 stramninger fra den foregående borgerlige regerings tid tilbage igen. Det præcise antal kan man sikkert stadig slås om, men hævet over al tvivl er, at Helle Thorning-Schmidts regering faktisk lempede på mange områder og også satte visse sociale ydelser til flygtninge og asylsøgere i vejret igen.

Dengang blev det heftigt forsvaret med, at det da var helt urealistisk at forestille sig, at man i fjerne lande kunne følge med i detaljerne i den danske udlændingelovgivning. Herregud, hed det; tror man da virkelig, at selv nok så udspekulerede menneskesmuglere kan sidde i Afghanistan eller Eritrea og overskue, at der nu er filet lidt på nogle punkter i en fjern, dansk lovgivning? blev det igen og igen fremført af skiftende socialdemokratiske ordførere, ikke mindst Trine Bramsen og Mette Reissmann.

Så begyndte de første pip fra selve FN-systemet at dukke op om, at ja, det var faktisk lige præcis, hvad menneskesmuglerne var i stand til. Det var faktisk derfor, at de var i stand til at tage sig så skamløst godt betalt for deres tjeneste med at fragte mennesker fra fjerne egne målrettet frem til netop Danmark. Langsomt døde dæmoniseringen af den borgerlige kritik ud, for især Socialdemokratiet kunne vel efterhånden godt se, at argumenterne simpelt hen løbende blev overhalet af situationen på landjorden.

Men da Venstre-regeringen så var kommet på plads, og udlændingeminister Inger Støjberg tog fat på at genindføre stramningerne, begyndte kampagnen forfra over samme læst. Nu var det de i sig selv ret uskyldige annoncer i arabiske aviser om, at Danmark var ved at gennemføre udlændingestramninger, der gav anledning til en gentagelse af den gamle kritik: herregud, tror man da virkelig, at sådanne budskaber afholder menneskesmuglerne fra at føre deres ulykkelige klienter frem til Danmark? Igen må svaret lyde – nu på aktuel forskningsbaggrund: ja, sådan er det lige præcis.

Det gode ved den slags undersøgelser er, at de minder alle om en anden selvfølgelighed: at politik bør bedrives på grundlag af kendsgerninger og ikke mavefornemmelser eller en overdrevet emotionel tilgang til vigtige samfundsanliggender. Ja, det siger da sig selv, at stramninger holder flere flygtninge væk, men når dét kunne bestrides så længe og så inderligt på Christiansborg, siger det desværre også en del om niveauet i dansk politik. Tak til Rockwool Fonden.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.