Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Parallelsamfund

I forbindelse med terrorangrebet på Paris den 13. november viste det sig, at en af gerningsmændene kom ind i Europa på et syrisk pas. Det har rejst en debat om, hvorvidt Islamisk Stat og andre terrorgrupper sender folk til Europa forklædt som asylsøgere, og hvad Europa skal stille op. Nogle efterretningseksperter har insisteret på, at terrorbevægelser har andre måder at sende folk til Europa på, så der er ingen grund til at sende sine ”soldater” ud på farefulde og strabadserende rejser til Grækenland og derpå hele vejen op gennem Balkan og derfra videre til Vesteuropa eller fra Nordafrika over Middelhavet til Sydeuropa. IS og andre terrorgrupper har jo allerede rekrutteret folk i Europa med europæiske pas, så hvorfor dog gøre sig alt det besvær, lyder ræsonnementet.

Ræsonnementet tager imidlertid ikke højde for det forhold, at mange radikaliserede muslimer med europæiske pas er under overvågning og derfor ikke nødvendigvis ønsker at rejse ind i Europa på eget pas. Umiddelbart forekommer det voldsomt naivt at tro, at potentielle terrorister ikke vil udnytte Europas åbne grænser. Man kan diskutere omfanget, og nogle mener, at man må kalkulere med risikoen for, at enkelte jihadister slipper ind i Europa, når et sted mellem en og to millioner mennesker rejser nordpå.

Det er imidlertid ikke hovedproblemet i den debat, der udspiller sig om forbindelsen mellem migrantstrømmen og Europas sikkerhed. Den største trussel mod de europæiske samfund som følge af den igangværende folkevandring ligger i fremtiden, om fem-ti år. Det skyldes især to forhold: For det første har hovedparten af dem, der ankommer, aldeles urealistiske forestillinger om deres fremtid i Europa. Rigtig mange af dem vil ikke få deres drømme indfriet. De vil ikke få et job, de vil ende på offentlig forsørgelse og føle sig afvist af det omgivende samfund. I jagten på en forklaring får radikale imamer i Europa mulighed for at fiske i rørte vande og rekruttere nye jihadister til krigen mod de vantro.

For det andet betyder ankomsten af et stort antal flygtninge og indvandrere fra den ikkevestlige verden en øget risiko for etablering af nye parallelsamfund. Europa er, for at sige det mildt, ikke verdensmester i integration, så hvad får folk til at tro, at det vil gå bedre denne gang? Den store risiko er, at flygtninge og indvandrere fra samme land eller region – f.eks. Syrien og Irak – ender med at bo i de samme ghettoområder. Her vil de reproducere den livsform og kultur, som de bringer med sig hjemmefra. Hvis man vil have et indtryk af, hvad det handler om, kan man læse mønsterbryder Ahmad Mahmouds fortællinger fra ghettoen i en rystende bog, som bør være obligatorisk læsning for alle, der ønsker at blive klogere på, hvilke stærke kræfter man er oppe imod i bestræbelserne på at komme parallelsamfundene til livs.

Den langsigtede opgave for Europa er netop at få afviklet disse parallelsamfund. De er en potentiel sikkerhedstrussel, fordi de nærer holdninger og forestillinger, der gør det lettere at radikalisere unge mennesker. De underminerer retsstaten, fordi myndighederne har svært ved at håndhæve lov og orden i disse områder. Autoriteter i parallelsamfund, dvs. familieoverhoveder og imamer, bekender sig desuden til værdier, som er i strid med fundamentale demokratiske rettigheder, heriblandt frihed og lighed.

Derfor bør Europa i den aktuelle situation bruge ressourcer på at forhindre en gentagelse af fortidens fejltagelser. Nej til parallelsamfund bør være overskriften på den udfordring, Europa står over for efter angrebene i Paris.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.