Flere i arbejde

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Dagpengekommissionen har talt. Nu er det politikernes tur. Efter års debat om dagpengesystemet kan de folkevalgte ikke smyge sig udenom længere. Der skal tages stilling, der skal forhandles. Resultatet bør blive et bredt forlig, som støtter et moderne dagpengesystem, hvis hovedsigte skal være at fremme lysten til og muligheden for at tage et arbejde. Midlertidigt, længerevarende, tæt på eller langt væk.

Heldigvis er der mange gode takter i den rapport, som blev offentliggjort mandag. Symptomatisk for tilgangen er, at der luges ud i undskyldninger for ikke at tage et arbejde. Det er i sig selv positivt.

Positivt er det også, at kommissionen i det mindste tilstræber et opgør med de mange og ofte indviklede regler, som ud over at udgøre en jungle af forhindringer også ligger som en tung dyne over det system, som egentlig skulle hjælpe arbejdsløse videre til at få et job. Megen god energi og vilje går til spilde i håbløs administration og kontrol for kontrollens skyld.

Endnu før kommissionens rapport var offentliggjort, drejede det meste af debatten sig om tal. Hvor mange vil falde ud? Hvad vil det koste? Hvem skal betale? Desværre er det set før, at gode intentioner ender i talgymnastik. Derfor vil det være befriende, hvis det denne gang lykkes de politiske forhandlere at se ud over snævre interesser og sammensætte et system, som først og fremmest sikrer, at flere kommer i arbejde.

Desværre tyder de første reaktioner fra Socialdemokraternes leder, Mette Frederiksen, ikke på, at hun vil den vej. Uden at konkretisere det nærmere taler hun om, at der skal flere penge på bordet, hvis Socialdemokraterne skal indgå i et forlig. Men Mette Frederiksen nævner ikke hvor mange penge, og hun peger heller ikke på, hvad pengene skal bruges til. Mere konkret er Dansk Folkeparti, som også vil bruge flere penge på dagpengesystemet. Kristian Thulesen Dahl afviser, at en del af reformen skal finansieres gennem karensdage. Fælles for begge parter er, at de behændigt undlader at tale om, hvor pengene skal komme fra.

Både Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne lægger sig tæt op ad fagbevægelsen, som har taget forbehold over for dele af kommissionens anbefalinger.

Regeringen har på forhånd lagt op til et bredt forlig. Det er absolut også ønskværdigt for at skabe ro om dagpengene. Danmark er berømmet for et fleksibelt arbejdsmarked kombineret med en social sikkerhed. Den model er værd at holde fast i. Men der skal også være mening med systemet. Understøttelsen er netop en forsikringsordning, som garanterer, at ingen behøver at lide overvældende og pludselig nød, hvis man rammes af arbejdsløshed. Tiden, da understøttelse var en slags alternativ borgerløn, er for længst forbi. På den baggrund er det lidt beskæmmende, at dele af debatten stadig drejer sig om, hvor mange der vil falde ud af dagpengesystemet. At være på dagpenge skulle gerne være en midlertidig tilstand, som ikke strækker sig længere, end hvad rimeligt er for at finde et andet job. På et tidspunkt er mulighederne for at bruge forsikringsordningen brugt op. Sådan er det jo.

Kunsten er at skrue et system sammen, som giver den fornødne sikkerhed, men som først og fremmest fjerner unødige hindringer for at arbejde, og hvor en indsats for at tage også et midlertidigt job belønnes. Når valget står mellem at arbejde eller at lade sig forsørge, bør der aldrig være tvivl om, hvad der bedst kan betale sig.