Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

12 tegninger

I dag er det 10 år siden, at Jyllands-Posten offentliggjorde 12 tegninger under overskriften ”Muhammeds ansigt”. De var vidt forskellige. Færre end halvdelen portrætterede muslimernes profet. Én lavede grin med Jyllands-Posten, andre gjorde sig morsomme på Kåre Bluitgens bekostning. Det var ham, der baseret på islamiske kilder havde skrevet en børnebog om profeten Muhammeds liv. Bluitgen havde imidlertid grundet frygt haft problemer med at finde en illustrator, og det blev begyndelsen på det, der et halvt år senere eksploderede i vold og ødelæggelse i den islamiske verden. En tegning placerede Pia Kjærsgaard opstillet på en række af mennesker, hvor en mistænkt skal udpeges for identifikation.

De 12 tegninger havde ikke blot forskelligt indhold. Genremæssigt var variationen også stor. Der var vittighedstegninger, satire, reportage og en abstrakt tegning ledsaget af et vers. Denne mangfoldighed skyldtes den åbne invitation til tegnerne: Tegn Muhammed, som du ser ham. Så vidt de famøse tegninger, som man afhængig af politisk og religiøst ståsted og personlig baggrund kan have forskellige holdninger til på linje med alt andet i avisen og samfundet i øvrigt.

På 10 års afstand er det imidlertid uomtvisteligt, at dybden og vigtigheden af den debat, som tegningerne var sat i verden for at rejse, dårligt kan overvurderes. Ikke mindst i lyset af den folkevandring fra Mellemøsten, Centralasien og Afrika, som Europa er mål for i disse måneder. Demografer og migrationsforskere gør det klart, at det ikke går over lige med det første. Det vil være en del af vores hverdag de kommende årtier. Derfor står Europa over for en enorm udfordring, som vil sende dommedagsprofeter på overarbejde. Det handler fundamentalt om, hvordan man i et liberalt demokrati håndterer kulturel, religiøs og etnisk mangfoldighed.

Alle aspekter af den debat er samlet i Muhammed-tegningerne. De satte gang i en diskussion om integration, indvandring og islam, om censur og selvcensur og om lovens grænser for ytringsfrihed. De gav også anledning til refleksion over fundamentale begreber i en demokratisk kultur. Hvad er forholdet mellem tolerance og frihed, mellem frihed og lighed; i hvilket omfang skal flertallet tage særlige hensyn til mindretal; kan grupper gøre krav på samme rettigheder som individer i et demokrati, og hvis rettigheder bør et liberalt demokrati prioritere; kan religiøse grupper stille særlige krav til beskyttelse af deres dogmer i det offentlige rum?

Det er svært at finde spørgsmål i tiden, som skulle være mere grundlæggende for et demokrati end disse. Derfor er det også trist, at indflydelsesrige stemmer i folkeskolen forsøger at holde tegningerne ude af klasselokalerne. På den måde er de med til at tildele tegningerne en magisk styrke, som ord havde det i primitive samfund i tidernes morgen. Ord og tegninger har imidlertid ingen magisk kraft i sig selv. De får alene deres betydning og virkning i kraft af menneskers fortolkning og reaktion på dem.

For 10 år siden vidste ingen, at tegningerne ville blive brugt til at retfærdiggøre terror, vold og intimidering, sådan at vi har fået endnu en debat: Ønsker vi at leve i et frit samfund eller et frygtsamfund? Det har desværre vist sig, at ganske mange mennesker i den frie verden ikke sætter ytrings- og religionsfriheden særligt højt. Friheden er ikke gratis; den har en pris, og hvis man ikke er rede til at tage kampen for friheden, går den til grunde. Derfor er forsvaret for retten til at bringe tegningerne kommet til at handle om ytringsfrihedens overlevelse i et multikulturelt Danmark og Europa.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.