Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

DR og licensen

Licens er noget, vi giver til hinanden, hedder det kryptisk i DR’s egne kampagner, hvor Kim Bildsøe Lassen og andre tv-ansigter går rundt og smiler og vinker til såkaldt almindelige danskere for at få danskerne til at se det fornuftige i at skulle betale medielicens. I DR, der blot bliver større og større og spreder sig mere og mere i det danske medielandskab, er der ingen mangel på forståelse for det fornuftige i licenssystemet, og selvforståelsen lader til at være, at landets åndelige sundhed står og falder med institutionen.

Mediemastodonten får årligt kørt en ladning penge ind på gaffeltruck i størrelsesordnen 3,7 mia. kr. til at drive DR Byen, koncerthus, orkestre, et voksende antal kanaler og digitale nyhedsportaler. Den licens vil de naturligvis gerne have, men spørgsmålet er i stigende grad, hvad det er for en licens, der kommer den anden vej.

Flere meningsmålinger har de senere år vist, at et flertal af danskere er utilfredse med det, de får for licensmidlerne til den store public service-institution. Sidste år viste en meningsmåling, at godt 45 pct. af de 18-35-årige ville fravælge DR, hvis det betød, at de kunne slippe for at betale den årlige medielicens på små 2.500 kr., som tvangsopkræves af alle husstande i Danmark. Og en ny rundspørge i Jyllands-Posten viser i dag, at et flertal på små 54 pct. ikke mener, det får nok for licensmidlerne, mens næsten 63 pct. af de adspurgte gerne så en art abonnementsmodel, hvor licensen indrettes efter det forbrug, man har af DR’s kanaler. Benytter man f.eks. P1, DR2 og DR K, er det med andre ord kun de kanaler, man betaler for. Til gengæld fraskriver man sig adgangen til alle andre DR-produkter.

Det handler ikke om, hvorvidt Danmark skal have et public service-medie. Det er der indtil videre bred enighed om er en nødvendighed ud fra den begrundelse, at i en tid, da nyhedsudbuddet bliver stadig større og mere uigennemskueligt, er det stadig en god idé at have et medie, der med statsmidler i ryggen kan sikre en nyhedsformidling og en almen oplysning af en vis kvalitet.

Oprindeligt var hensigten med Danmarks Radio i en tid med et helt andet mediebillede at sikre en nyhedsproduktion, som man mente, markedet ikke kunne sikre. Siden er der sket en del, og private medier leverer seriøs kvalitetsjournalistik på både print og digitale platforme. Samtidig følger DR i disse år en ekspansiv segmenteringsstrategi, hvor man med flere nye kanaler forsøger at få så mange danskere i tale som muligt og samtidig i en ulige konkurrence med de private medier breder sig langt ind på de digitale nyhedsplatforme til stor skade for dagbladenes netnyheder.

Men når et stigende antal danskere udtrykker utilfredshed med det, de får for licensmidlerne, og gerne så andre modeller, hvor de kun betaler for det, de bruger, ligger DR, som det har redt. Det er et udtryk for, at man ved at segmentere så voldsomt, som man har gjort, i virkeligheden svækker sin legitimitet over for danskerne. Mens mange medier bliver mindre og er i krise, giver det derfor god mening at spørge, om der skal være ét medie, DR, der forbliver stort og endda vokser sig større. I sidste ende er det et politisk spørgsmål, om Danmark skal have et public service-medie, der dækker det hele, eller koncentrere sig om en kerneydelse, der handler om at levere det, som markedet ikke selv kan levere. Public service-begrebet trænger til en nyfortolkning, og et smallere DR med fokus på kerneydelserne vil være det sundeste for et dansk mediemarked i opbrud.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.