Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Dårlige tabere

Tab og vind med samme sind, hedder det. Jo, god morgen – folketingsvalget har været et paradeeksempel på, hvor dårlige mange tabere kan være: Vi skammer os over Danmark. Vi vil udvandre. Nu er det os, der er flygtninge. Den sidstnævnte melding bliver svær at overbyde med hensyn til smagløshed; midt i en global flygtningekrise.

Den demokratiske fernis er sine steder åbenlyst meget tynd. Mange accepterer simpelt hen ikke, at et flertal af danskere har stemt, som det nu har. Det var lidt den samme historie ved valget i 2001. Der blev formidlet et indtryk af, at Danmark havde været udsat for en slags kup. Der havde fundet en borgerlig magtovertagelse sted, hed det på P1.

Hvorfor er der mon så stor forskel på et blåt og et rødt valgnederlag? De borgerlige affinder sig med det, mere eller mindre tænderskærende. Mange (ikke alle!) på venstrefløjen ser derimod et apokalyptisk anslag mod deres verden og deres menneskesyn. Det må handle om at føle sig mere værd end andre. Man har mere ret. Man er moralsk overlegen. Tankegangen er i sin essens totalitær; ”dem” og ”os”.

Mange af dem, der normalt er bekymret for ”tonen”, viser sig i nederlagets stund overraskende hadefulde og fordomsfulde. Man er ikke ret indstillet på at forsøge at forstå motiverne hos dem, der stemmer, så det giver én selv kvalme. Tværtimod opsøger man nu historier i udenlandske medier, der er baseret på tilrejsende journalister, der ikke nødvendigvis har forstået ret meget af den danske virkelighed og derfor undertiden griber dybt i skuffen med klichéer.

Vi er et lille land og et lille folk, men vi bliver mere og mere delt. Helt almindelige, kloge og besindige danskere føler sig kørt over af centraliseringen og københavneriet. Morsomheden om, at provinsen får flygtningene, vindmøllerne og atomaffaldet afspejler jo også en realitet. Sandt er det, at der hverken er mange flygtninge eller vindmøller dér, hvor de besluttende og definerende klasser selv bor, f.eks. nord for København. Tror man virkelig, at det er gjort med at skaffe hurtigere internet i Lemvig? Der skal en fundamental holdningsændring til. Verdens mest lige samfund er blevet kløvet mellem en top og en bund, hvor snobberiet om lang uddannelse, det rette menneskesyn, geografisk forankring og tilknytning til helt bestemte kulturelle miljøer er ingredienser i den nye klassedeling. Uffe Elbæks Alternativet er et sindbillede på udviklingen. Her er altid plads til en til, der mener det samme. Resten kan Fanden tage. Tidens tendens er eksklusion; oppefra og ned. Den nye overklasse sparker nedad.

Dagens klassekamp er lige så nådesløs som den gamle, men den føres på andre måder. Det er ikke længere de rige mod de mindrebemidlede. Ikke adel mod arbejdere. Det er elitens menneske- og livssyn, der nu instrumentaliseres mod dem, der mener noget andet. Foragt og udskamming – undertiden ligefrem dehumanisering (”skimlede kældermennesker”) – er elitens våben mod anderledes tænkende.

Det er let nok at gøre sig morsom. Flyt dog til Rosengårdens multikulturelle idyl i Malmø, kunne man sige til de nye ”flygtninge”. Man kunne minde om Bert Brechts opfordring til datidens magthavere om at få sig et nyt folk. Man kunne harcelere over undervisningssystemets åbenlyse, socialiserende skævvridning, kommunalreformens centralisering og hovedstadsfavorisering. Hver især vil det sikkert være rigtigt.

Men det begynder og slutter inde i vore hoveder. Vi er nødt til at tage os sammen og møde hinanden på en ny måde. Ligeværd i stemmeboksen er et godt udgangspunkt.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.