Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Et klart valg

Det er blevet en sejlivet myte, at der stort set ingen forskel er på rød og blå blok. Myten har naturligvis det reelle indhold, at den røde regering i hele sin levetid har ført en kongeblå økonomisk politik, som blev direkte overtaget fra VK-regeringen, men sådan som banen er kridtet op til valgkamp, viser det sig, at der er helt grundlæggende forskelle på rød og blå politik. Danskerne får et klart valg, og det kan alle kun være glade for.

Valget står mellem en tilbageskuende, konserverende rød blok – ”Det Danmark du kender”, ”Ingen eksperimenter” – og en blå blok, som tør påtage sig udfordringen med at føre det danske samfund trygt ind i en ny globaliseret tid. Det første kan sagtens være både det letteste og mest bekvemme, men det er det sidste, der uomtvisteligt er behov for.

Helle Thorning-Schmidt lyder allerede som et ekko af sig selv fra forrige valgkamp. ”Velfærd eller skattelettelser” hedder hendes pixibog-slogan, præcis som det gjorde for fire år siden. Det kører allerede nu som en uendelig båndsløjfe. Kan det virkelig holde i samfulde tre ugers valgkamp? Husker man alle hendes milliardtunge løfter fra forrige valgkamp? Der var ingen ende på herlighederne, men de var plantet solidt i den blå luft. Meget lidt blev gennemført. Der var tale om et massivt vælgerbedrag.

Det har sin egen ironi, at Thornings nye mantra, ”Ingen eksperimenter”, er tyvstjålet fra en af de mest konservative, højborgerlige politikere i nyere tid, nemlig den vesttyske forbundskansler Konrad Adenauer, som brugte det i sin valgkamp i 1957. Budskabet er så defensivt og stillestående midt i en tid, der kalder på det stik modsatte, at man må foruroliges. Er det virkelig, hvad Thorning vil med Danmark?

Siden nytår har statsministeren strøet milde gaver ud over alle tænkelige grupper i det danske samfund, så det nærmer sig regulær bestikkelse. Stem på mig, så kan du hæve lidt ekstra, lyder den kolde kalkule. Som om det ændrer noget som helst ved det danske samfunds helt grundlæggende udfordringer: verdens største offentlige sektor med tilhørende verdens højeste skattetryk. Det er netop kommet frem, at tre ud af fire af de 40.000 nye job, som er skabt af de bedrede internationale konjunkturer, er blevet besat af udlændinge. Hvor er debatten om de op mod 800.000 danskere (fraregnet folkepensionister og studerende), som er parkeret på offentlige ydelser?

Blå blok må vide at udnytte Thornings reaktionære, stillestående kampagne. Danmark skal videre, fordi verden rykker videre. Man skal ikke lade sig lokke ind i disse tv-egnede opgør på ubærligt smarte one linere. Blå blok skal holde fast i den politiske substans og naturligvis betrygge alle om, at velfærdsstaten vil bestå og blive udviklet. Men med den dans på stedet, som Thorning lægger op til, er der simpelt hen kun de borgerlige partier til at drive den grundlæggende samfundsdebat videre. Lars Løkke Rasmussens fokus på, at det skal kunne betale sig at arbejde, er et af disse bærende temaer, men der er mange andre; ikke mindst indvandringen.

Valget er på den måde klart, og det er i alles interesse. Det fælles fundament er velfærdsstaten, og der er her kun marginale forskelle på Thorning og Løkkes tilgang. Når det derimod gælder skabelsen af de værdier, som alle danskere nyder godt af, og som finansierer den kongelige danske velfærdsstat, har Løkke de klart bedste kort på hånden.

Tre ugers valgkamp går i gang. Måtte den blive blive lige så seriøs og ordentlig, som Danmark og danskerne fortjener.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.