Saudisk skandale

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Det vil næppe komme bag på læsere af denne avis, at der er lande, der ikke er indrettet som Danmark eller andre vestlige demokratier. Nu må hver nation selv afgøre, hvordan den vil gebærde sig, men kan som et minimum forvente, at egne borgere ikke mishandles, at der er et mindstemål af ytringsfrihed, og at man sigter efter at overholde FN’s menneskeretserklæring.

Siden erklæringen blev vedtaget i 1948, har en række magthavere hævdet, at demokrati ikke er passende for deres lande, fordi de angiveligt har en særegen tradition og kultur. Det er noget vrøvl. Som den tidligere amerikanske udenrigsminister Madeleine Albright – selv datter af tjekkiske flygtninge – engang har sagt: Den slags påstande fremsættes altid af herskere, aldrig af deres ofre.

De vestlige demokratier, og hertil hører lykkeligvis siden 1990 de fleste østeuropæiske lande, søger efter bedste evne at udbrede netop ytringsfrihed samt retsstatsprincipper og frie valg. Men der er en gråzone, for nu at sige det pænt. Det er de stater, der er Vestens allierede, f.eks. i kampen mod terror, men som er alt andet end demokratiske.

Her indtager Saudi-Arabien en særlig plads. I betragtning af regionens radikalisering opfattes styret som et stadigt vigtigere anker i Mellemøsten. Her er Israel det eneste, rodfæstede demokrati, med Tunesien som en lovende aspirant. Men saudierne selv, der er underlagt wahabismen, en særligt rigid form for islam, lever i en slags moderne middelaldersamfund. Legemsdele hugges af for angivelige tyverier af mobiltelefoner. En ny lov sidestiller ifølge Amnesty International kritik af regeringen og andre fredelige aktiviteter med terrorisme.

Bloggeren Raif Badawi er et skrækindjagende eksempel. Badawi blev sidste år idømt 10 års fængsel og 1.000 piskeslag for angiveligt at have fornærmet islam. Efterfølgende har det vist sig, at han risikerer dødsstraf. Hans advokat er idømt 15 års fængsel, fordi han har forsvaret ham i retten.

Vi gentager: Saudi-Arabien er en vestlig allieret. Da landets konge døde for nylig, ilede bl.a. kronprins Frederik dertil for at deltage i begravelsen og udtrykke sin dybeste medfølelse.

Det er næppe en beslutning, som kronprinsen tog på egen hånd. Den blev utvivlsomt lagt foran ham af regeringen, og her spiller det nok ingen rolle, om den er socialdemokratisk eller borgerligt ledet. Saudi-Arabien har ikke blot sikkerhedspolitisk vægt, men er, skønt olieindtægterne svinder, importør af vestlige forbrugsgoder i milliardklassen. Sverige, der ellers ikke viger tilbage for politisk korrekthed, har ligefrem tilbudt at bygge våbenfabrikker i dette nådesløse diktatur.

Vi mener, at det er mere passende at vise medfølelse over for de utallige mishandlede i ørkenmonarkiet. Badawi-sagen er en skandale, men kun toppen af isbjerget. En ung, saudisk mand er lige blevet dødsdømt for at have frasagt sig islam og have offentliggjort en video, i hvilken han fordømmer Muhammed og river en udgave af Koranen i stykker. Man kan sige, at det var letsindigt i de omgivelser, men dommen er utrolig. Og der er mange, mange andre, som man ikke hører om.

I den forbindelse spiller det ingen større rolle, at Saudi-Arabien ikke har undertegnet menneskeretserklæringen. For tredje gang: Saudi-Arabien er Vestens allierede. Vesten – vi – bør protestere og bruge alle rimelige midler til at påvirke Ryiadh. Trods realpolitikkens tilbagevendende, beklagelige nødvendighed.