Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

JP mener: Terrorens mål

Desværre er det svært at påstå sig overrasket efter terroranslagene i København lørdag og natten til søndag.

For enhver, der har fulgt udviklingen og måske især som denne avis mærket den på tætteste hold, har det ikke været et spørgsmål om hvorvidt, men hvornår.

At terroren ville komme til Danmark har været taget for så givet, at store ressourcer har været sat ind på at afværge den, men som det på tragisk vis er blevet stillet til skue inden for det seneste døgn i København, kan selv de bedst rustede samfund aldrig gardere sig mod terrorhandlinger.

Selv arrangementer med en så tæt politiovervågning som det, der lørdag fandt sted på Østerbro, er ingen garanti mod terrorangreb. Omvendt synes det rimeligt klart, at politiet ved at stå i forreste linje forhindrede en ugerning langt værre end den, som vi har været vidner til.

Selv om en ung uskyldig civil blev dræbt, forhindrede politiet efter alt at dømme også et forfærdeligt terroranslag mod det jødiske samfund.

Om noget er der grund til at anerkende politiet for den indsats, der uselvisk er ydet og fortsat skal ydes i efterforskningen af den formodede gerningsmand og motiverne bag terrorangrebene. Det er også værd at notere sig, at danskerne har ydet politiet værdifulde informationer, der har bidraget til at finde den formodede gerningsmand. Dette samme har overvågningskameraer i en grad, der formentlig vil få enhver principel debat om deres anvendelse til at forstumme.

De tragiske begivenheder har straks ført til en genopblusset debat om ytringsfriheden, men i skrivende stund har ingen nogen reel viden om, hvad der måtte have været motivet til terroranslagene.

Ytringsfrihedsdebatten, som den har udviklet siden 2005, har aldrig været koblet til Det Mosaiske Trossamfund, og alene derfor er det i situationen ilde anbragt at lave nogen form for sammenstillinger mellem gemene forbrydelser og værdipolitiske endsige religiøse forhold.

Af samme grund er det afgørende, at det seneste døgns terroranslag ikke af nogen bliver anvendt til simpel populisme eller politisk plat. Dertil er alvoren alt for knugende.

Vi ved endnu ikke, om motivet bag terroranslaget på Østerbro var rettet mod selve arrangementet eller mod den svenske tegner Lars Vilks eller mod begge. Var det Lars Vilks’ brug af sin ytringsfrihed til at tegne profeten Muhammed, der var målet, eller var det hans brug af sin ytringsfrihed til at deltage i et debatmøde i København eller…?        

Intet samfund kan gardere sig mod ideologiske eller religiøse galninge, men selv om to terrordrab på civile er to for mange, er det efter alt at dømme kun takket være politiets rettidige omhu, at det ikke gik langt værre.

Danmark skal ikke omdannes til en politistat, hvor politiet altid trækker først og spørger bagefter, uagtet at mange oven på det seneste døgn måske kunne føle sig fristede til at ønske det, da selv det næppe ville kunne have forhindret gårsdagens og nattens anslag. Af langt større værdi er det at intensivere det overvågningsarbejde, der kan bidrage til at mindske terrortruslen mest muligt.

Med weekendens begivenheder er Danmark endegyldigt trådt ud af rollen som det hyggelige, fredelige land, hvor livet kan leves upåvirket af fortrædeligheder andre steder i verden. På godt og i dette tilfælde ondt er Danmark blevet en del af en verden, hvor bl.a. religiøst-ideologisk vanvid er kommet til at udgøre en alvorlig trussel mod demokratisk samfund, der bygger på de samme værdier, som vi her i landet finder selvindlysende.

Ingen terroranslag vil grundlæggende ændre disse værdier, men ulykkeligvis er der grund til at frygte, at de vil formå at ændre den måde, hvorpå vi offentligt er parate til at stå vagt om disse værdier.

Den største fare er ikke længere truslen mod ytringsfriheden, men derimod forsamlingsfriheden.

Hvor mange vil mon turde deltage i det næste arrangement med bladtegnere og debattører, selv hvis det er pakket ind uniformeret og civilklædte politi?

Hvem vil mon turde lægge lokaler til sådanne arrangementer?

Hvor hurtigt vil vi mon høre kravet om, at arrangementer som det, der lørdag fandt sted på Østerbro, i fremtiden ikke bør kunne finde sted i tæt befolkede områder?

Dette er præcist, hvad terroren har som mål og den virkelige trussel, som Danmark nu må konfrontere.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.