Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Europas arrogance

Sverige, den statskontrollerede humanismes højborg, har som det første vestlige land anerkendt en palæstinensisk stat, selv om selvstyret hverken kontrollerer et defineret territorium eller er enig med sin nabo om grænserne for en fremtidig stat. Desuden befinder palæstinenserne sig midt i en borgerkrigslignende tilstand om magten, om end Fatah og Hamas er del af en samlingsregering.

Hamas ønsker en stat, der på flere områder minder om det regime, som terrorbevægelsen Islamisk Stat har etableret i dele af Syrien. Vesten har som bekendt indledt en langvarig krig mod netop IS, og derfor virker det mildt sagt ikke logisk at plædere for anerkendelse af en stat, der bekender sig til en ideologi, der er i familie med IS. Det er imidlertid sjældent fornuft og proportioner, der styrer mange europæeres tilgang til denne del af verden.

Det er ikke første gang, at Sverige går forrest, når det gælder lidet gennemtænkte initiativer på den internationale scene. Sverige var også det første – og stort set eneste – vestlige land, der anerkendte Sovjetunionens besættelse af de tre baltiske lande, mens resten af den civiliserede verden førte en såkaldt ikkeanerkendelsespolitik. Det skete i 1944, før Anden Verdenskrig var slut, og fortsatte på beskæmmende vis til Sovjetunionens opløsning i 1991. Den svenske statshumanisme fortiede i årtier balternes tragedie. Så sent som i 1980’erne måtte man i en undervisningsbog lede forgæves efter forklaringer på Estland, Letland og Litauens kranke skæbne under sovjetisk herredømme.

Nu er Sverige igen gået forrest med en tvivlsom anerkendelsespolitik, men denne gang har man større opbakning til sit forehavende. Heldigvis står Sverige foreløbig alene med sin anerkendelse blandt EU-landene, men flere europæiske parlamenter har haft afstemninger, der anbefaler anerkendelse af en palæstinensisk stat. Det gælder Storbritannien, Irland, Frankrig og Spanien, mens flere overvejer deres stillingtagen. EU-Parlamentet ventes om kort tid også at stemme om anerkendelse.

Spørgsmålet har splittet Europa, både de enkelte lande og på tværs af EU. Tyskland er den mest konsekvente fortaler for at afholde sig fra en utidig anerkendelse, og den danske regering har foreløbig lagt sig i det tyske spor. Inspireret af tendensen i flere andre europæiske lande har SF og Enhedslisten dog fremsat et forslag til anerkendelse af en palæstinensisk stat. Forslaget blev førstebehandlet i Folketinget i går. Forhåbentlig vil der ikke kunne samles flertal for det, ligesom man må håbe, at ædruelige kræfter i Europa insisterer på, at den eneste farbare vej til en varig fred og to stater er direkte forhandlinger mellem konfliktens parter.

Det er der flere grunde til. Ikke mindst at europæiske parlamenters eventyrpolitik giver palæstinenserne et falsk indtryk af, at de kan nå deres mål uden at forhandle med Israel. Desuden bilder nogle europæere sig ind, at de forstår den jødiske stats sikkerhedssituation bedre end israelerne. Endelig flytter det opmærksomheden fra alle de ting, som palæstinenserne bør foretage sig, før Israel kan anerkende en palæstinensisk stat uden at frygte for sin sikkerhed og eksistens.

De europæiske bestræbelser på at presse Israel sker på et tidspunkt, da antisemitismen og vold mod jøder i Europa er voksende. Samtidig betyder indvandringen fra den muslimske verden, at der findes nye vælgergrupper, som nogle politikere ser som en kilde til indflydelse. Det er en ubehagelig cocktail, som giver grund til bekymring.

.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.