Leder: Første skridt

Manden har nemlig været eftersøgt lige siden afslutningen af Balkan-krigen, og FN's krigsforbryderdomstol i Haag har sigtet ham for intet mindre end forbrydelser mod menneskeheden.

Da der efter krigen kom forholdsvis ordnede forhold i Serbien, skulle det ifølge al sund fornuft have været en smal sag for myndighederne at få ham anholdt og draget til ansvar.

Det har som bekendt holdt ualmindeligt hårdt. Efter at FN's krigsforbryderdomstol allerede i 1995 sigtede ham for at have beordret mord på civile under den 43 måneder lange belejring af Sarajevo, gik han frit omkring i to år. Selv efter, at han blev sigtet for massakren mod omkring 8.000 mennesker i Srebrenica, vandrede han frit omkring i den bosnisk-serbiske hovedby Pale.

•På det tidspunkt ville det have været en ukompliceret sag for myndighederne at pågribe ham, hvis de havde villet, og det ville det såmænd også efter 1997, da det officielle Serbien så småt begyndte at arrestere folk, der var mistænkt for krigsforbrydelser, og da han i hvert fald ifølge de officielle oplysninger gik under jorden. Han har næppe siddet isoleret i en krybekælder eller på et afsides beliggende loftskammer uden kontakt til andre end den nærmeste familie eller få tilbageværende støtter.

Sandsynligheden taler for, at han også efter 1997 har vandret forholdsvis frit omkring, beskyttet af loyale tilhængere og en berøringsangst regering, der ikke skulle have rippet op i eksplosive nationale modsætningsforhold og påtrængende hævntørst.

Ifølge en af Serbiens fremtrædende menneskerettighedsaktivister Natasa Kandic har han flere gange været indlagt til behandling på Beograds militærhospitaler, som hun kalder »et tilflugtssted for serbiske krigsforbrydere.«

Ifølge oplysninger fra mandens advokat blev han fredag aften anholdt i en bus i hovedstaden Beograd, og det tyder trods skæg og briller heller ikke på, at han har ført nogen overdrevent tilbagetrukket tilværelse. Tværtimod tyder det på, at han også efter regeringsskiftet har satset på officiel berøringsangst. For store grupper af serbere fremstår han trods anklagerne fra Haag som en folkehelt, og for ikke at rippe op i latente modsætningsforhold i befolkningen har de serbiske myndigheder altså aktivt undladt at efterkomme anmodningen fra krigsforbryderdomstolen.

Denne gang har den tidligere så magtfulde mand imidlertid forregnet sig, men Serbiens problemer er langtfra løst med hans anholdelse.

•For det første er hærlederen Ratko Mladic stadig på fri fod, og hvis han ikke meget snart bliver anholdt, må det internationale samfund få den tanke, at det også her mere er viljen end evnen til anholdelse og udlevering, der savnes.

For det andet er en lang række andre, mindre betydende personer sigtet, men ikke anholdt.

For det tredje - og det er det værste - nyder de mennesker, som er tiltalt for krigsforbrydelserne, stadig betydelig støtte i store dele af befolkningen. De repræsenterer altså en latent national splittelse, som blev slået ned med Natos magtanvendelse, den såkaldte humanitære intervention, men som stadig eksisterer.

Skiftende regeringers angst for at fremprovokere nye konfrontationer er på sin vis forståelig, men prisen har hidtil været udelukkelse fra det gode europæiske selskab. Den situations uholdbarhed har den nye regering øjensynligt indset og handlet derefter.

Men der er meget lang vej endnu. Anholdelsen af Radovan Karadzic er kun et lille om end betydeligt skridt på en meget lang vej mod national forsoning og international accept.