Leder: De irakiske tolke

Diskussionerne endte med, at regeringen besluttede at tilbyde de irakiske tolke og andre, der tidligere havde været ansat hos de danske styrker, plus deres familier at komme til Danmark. Tilbuddet indeholdt ikke anderledes vilkår end dem, som alle andre asylsøgere har. Altså måtte de irakiske tolke og deres familier forvente samme sagsbehandlingstid som alle andre og samme vilkår i forhold til at komme ind på det danske arbejdsmarked.

•Det er nu næsten på dato et år siden, at britiske og danske soldater i hemmelighed fik samlet tolkene og deres familier og i flere omgange fik dem fløjet til Danmark. Alt i alt drejede det sig om flere hundrede mennesker, der søgte asyl, fordi det angiveligt var farligt for dem fortsat at opholde sig i Irak.

Siden har der været megen polemik om de irakiske tolke. Der har været en kuriøs sag om, hvorvidt en tolk med to koner skulle have opholdstilladelse eller ej.

Gennem hele året har der været politisk strid om, om Danmark skulle søge at hjælpe flest muligt tilbage hurtigst muligt, eller om det skulle handle om at få tolkene og deres familier integreret i det danske samfund med længerevarende ophold for øje. Omdrejningspunktet i diskussionerne var - og er - om der er risiko ved at vende tilbage til Irak eller ej.

• Denne sommers varme politiske emne er historier om, at veluddannede tolke, f.eks. med internationalt anerkendt ingeniøruddannelse, ikke kan få arbejde i Danmark, selv om danske virksomheder angiveligt skulle mangle højt uddannet arbejdskraft, f.eks. ingeniører.

Hvorfor, det kun er lykkedes et fåtal af de irakiske tolke at få fodfæste på arbejdsmarkedet, fortoner sig. Men mens skænderierne pågår, forbereder flere og flere tolke sig på hjemrejse, og det må rejse spørgsmålet, om sikkerhedsrisikoen i Irak under hele forløbet har været overdrevet, eller er den blot bedret radikalt i løbet af året? Er der blevet manipuleret en smule med den offentlige mening?

Spørgsmålet nager.