Leder: På kant med klimaet

Man kan nok nære en del skepsis med hensyn til banebrydende beslutninger på topmødet, når man følger den løbende debat og de uhyre store interesseforskelle på mange forskellige niveauer, den afspejler.

Men i eventuel mangel på konkrete resultater, vil de gode hensigter formentlig komme i glas og ramme.

Mens vi venter på klimakonferencen, kan man f.eks. bruge tiden på også at rette blikket mod den lokale klimasituation, og, som nærværende avis gør, give klimaet et miljøtjek.

Et sådant tjek viser, at det ikke kun er de store lande, der er på kollisionskurs med klimaet. Også i Danmark er vi på kant med klimaet, når vi indretter os efter vort eget hoved uden hensyntagen til de naturkræfter, vi er underlagt, og hvis forandringer vi har mere end svært ved at dæmme op for.

Når Jyllands-Posten kan fortælle, at byen Greve er totalt fejlplaceret, at Herning vil få problemer, og at Odense Kommune har købt syv huse med nedrivning for øje, fordi de er placeret oven på en gammel sø, så vidner det om, at den kommunale planlægning eller mangel på samme, mere har haft øje for menneskers ønsker og behov end blik for at arbejde sammen med og tilpasse sig naturkræfterne.

Efterhånden lærer vi lektien i form af et tiltagende antal regnskyl af nærmest tropisk karakter. Det er efter sådanne, at borgerne i Greve sejler rundt i både i gaderne, at de borgere i Odense, der nu har solgt deres huse til nedrivning, fik oversvømmede kældre, og grundvandet i Herning stiger så meget, at man også på heden får våde fødder, ligesom man næsten kan være sikker på, at man i Lemvig og Løgstør skal have gang i sandsækkene.

I bagklogskabens ulideligt klare lys kan man selvsagt se, at der gennem tiderne er begået masser af planlægningsfejl ikke blot i de nævnte lokaliteter, men utroligt mange steder. I alle kystbyerne, og dem er der mange af i et land som Danmark, der har en utroligt lang kystlinje i forhold til landets størrelse, vil der før eller siden opstå problemer, hvis den globale opvarmning medfører stigende vandstand i verdenshavene.

En af problemstillingerne lige nu er, at der ofte vanskeligt lader sig rette op på fortidens fejltagelser og synder. Nuvel, i Odense river man syv parcelhuse ned og genskaber det regnvandsbassin, der lå der, inden husene blev bygget.

Også andre steder gøres der en indsats for at udbedre tidligere generationers letsind, men i det store perspektiv kan man jo reelt ikke gøre meget ved, at huse, bydele eller hele byer er fejlplacerede i forhold til fremtidens klimatiske situation.

Der, hvor man kan gøre en indsats ud fra den viden, der er tilgængelig på nuværende tidspunkt og ud fra den tro, man har med hensyn til den klimatiske udvikling, er i planlægningsfasen. Her gælder det om så vidt muligt at spille sammen med klima og naturkræfter og ikke indlade sig på kampe, der på forhånd er dømt til at tabes. Således bør man selvfølgelig i nybyggerområder dimensionere kloaknettene efter fremtidens forventede forhold med heftige regnskyl.

Det er vanskeligt at spå, men på længere sigt vil det måske være klogt i højere grad end hidtil at tage behørigt hensyn til klima og naturkræfter, så vidt vi kender dem, i fremtidens planlægning og måde at indrette os på. Uden at gå i panik, men i behørig respekt for kræfter og forhold, som vi næppe har megen indflydelse på.