Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Leder: Det sidste år

HAN KAN ikke genvælges, og han har ikke en vicepræsident, der skal promoveres ind i embedet.

Derfor var George Walker Bush uden bindinger, da han afleverede sin sidste tale om nationens tilstand.



En nation, der fortsat er i krig i Irak og Afghanistan. En nation, der økonomisk balancerer på randen af en recession. En nation, der famler for at genfinde sit globale lederskab.



Økonomien fylder meget i det aktuelle politiske billede i USA, og krisen er næppe den baggrund, som præsident Bush ønsker at forlade Det Hvide Hus på.



En krisepakke, som skal stimulere amerikansk økonomi, er aftalt, men endnu ikke udmøntet, lige som renten er sat drastisk ned - alt i det lønlige håb at få amerikanerne til at holde privatforbruget oppe.



Privatforbruget står for 72 pct. af amerikansk økonomi. Derfor kan forbrugerpessimisme forværre den krise, som siden sommer har ramt finansverdenen og hundredtusinder af boligejere.



Med løftet om at nedlægge veto mod enhver skatteforhøjelse og ethvert udgiftsforslag, der ikke først er debatteret i Kongressen, sender Bush et vigtigt signal i et valgår, da amerikanske politikere traditionelt har travlt med at promovere udgifter, der øremærkes netop deres vælgere. Ofte sker det i form af bisætninger i andre lovforslag, og hvis præsidenten holder ord, venter der mange skærmydsler mellem Det Hvide Hus og Kongressen.



USA fylder så meget på den verdensøkonomiske scene, at en længerevarende recession kan få globale følger. Derfor er der grund til at håbe, at både de planlagte og allerede iværksatte tiltag ikke kommer for sent til at afværge en dyb nedtur.



Følgelig må man med tilfredshed notere løftet om, at USA nu insisterer på at få afsluttet forhandlingerne om en ny global frihandelsaftale i år. Processen blev sat i gang af præsident Bush, og det vil tendere det pinlige, hvis forhandlingerne ikke er afsluttede, når han forlader embedet. Hver ny frihandelsaftale har beviseligt givet verdensøkonomien store løft, og det er derfor i alles interesse at få bragt de alt for langstrakte WTO-forhandlinger til en succesfuld afslutning.



Ganske vist har præsidenten ikke længere et forhandlingsmandat fra Kongressen, men det er svært at se et flertal vove spænde ben, hvis han alligevel serverer en færdigforhandlet aftale til ratificering.



Siden den 11. september 2001 har amerikansk udenrigs- og sikkerhedspolitik været uadskillelige, og krigen mod terror er langt fra et afsluttet kapital. Bush kan glæde sig over en større stabilitet i Irak, der giver grund til at håbe på, at det værste er overstået, og at den dag rykker nærmere, da de amerikanske tropper kan overlade ansvaret for sikkerhed og suverænitetshåndhævelse til Iraks demokratisk valgte regering.



Anderledes er situationen i Afghanistan, hvilket dog ikke skal lastes USA, men derimod de NATO-lande, der ikke vil stille de nødvendige styrker til rådighed for at få nedkæmpet Taleban. Konsekvensen er unødige lidelser for den afghanske befolkning og voksende interne spændinger i NATO, der ikke fremstår som en slagkraftig alliance, så længe en del lande ikke vil lade deres tropper varetage de opgaver, som soldater ellers er trænede til at udføre.



Beklageligvis har præsident Bush for sent valgt at engagere sig personligt i bestræbelserne på at få løst konflikten imellem israelere og palæstinensere, men mangelen på rettidig omhu vil forhåbentlig ikke stille sig i vejen for en varig fred.

Præsident Bush har ét år tilbage til at sætte sig et bedre eftermæle end det, man i dag aner konturerne af.



Det fordrer en anderledes realpolitisk indstilling såvel nationalt som internationalt.



En svær opgave i et valgår, men George Walker Bush fortjener ikke, at den sidste tale om nationens tilstand kommer til at stå som hans svanesang.



Andre læser

Mest læste

Del artiklen