Beklager, blå blok: I skal nok ikke lige satse på Lars Boje Mathiesen
Borgernes Parti smuldrer hurtigere, end Mette Frederiksen kan få dannet en regering. Den blå blok skal gøre op med sig selv: Mørke eller medbestemmelse.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
En ny regering skal tydeligvis tages med tang denne gang. Viljen til at se gennem løfter, dogmer og partipolitiske ligtorne lader til at skygge for skabelsen af den regering, som danskerne i den grad har brug for i en tid, hvor vankelmodighed straffes ved kasse 1.
De to gamle regeringspartier står tilbage mere eller mindre forslåede efter deres miserable valgresultat. Hos Socialdemokraterne har man endnu overhånden i form af en kongelig undersøger, der indtil videre holder fast i tømmerne i den ujævne galop mod en regering. Men under den stramme styring lurer stemmerne, der taler om fremtiden for Socialdemokratiet. To perioder - foreløbig - med regeringsmagten har slidt. Ikke kun blandt vælgerne, der traditionelt får nok af en regeringsleder efter to perioder, næsten uanset hvilken politik der bliver budt op.
Men også internt i partiet vil hviskekoret om en tid efter Mor Mette vokse med tiden. Hun har selv mere end antydet, at en eventuel tredje runde som politisk leder af Danmark bliver hendes sidste - og deri ligger også mulighederne for at rømme pladsen midtvejs eller hvornår chancen for en post i udlandet byder sig. Mette Frederiksens position som stærk defensor for Ukraine har i hvert fald banet vejen for et solidt cv, der kan veksles til magtvaluta på den internationale scene.
Men det er noget rod. Som meget andet politik også er det i den store skala. En stedse mere desperat Trump, der leder efter noget, der bare minder om hastigt nedskrevne lapper til en løsning på det gedemarked, han har udløst i Iran. Europæiske Nato-støtter, der langt om længe har fået nok af Mark Ruttes følgagtighed og nu giver Trump om ikke fingeren, så den kolde skulder. Frankrig, Storbritannien, Spanien, Tyskland meddeler koldt og klart, at de ikke hopper på Hormuz-galejen. I hvert fald ikke den, som har Pete Hegseth som kaptajn. Og tak for det! Hvor er det sært velgørende, at Europa på den måde viser, at man har sin egen vilje - og en vilje til at holde fast i den ganske vist noget lasede regelbundne samfundsorden. Men som også, som Trump folder sig ud i sin egomane enøjethed viser sig at være den fornuft, verden skal sætte sin lid til på den lange bane.
Men altså - herhjemme. Valgresultatet var kun fire dage gammelt, da den første af Borgernes Partis nyvalgte medlemmer forlod Cirkus Boje - eller ja, han blev bedt om at gå fra borde. Nu har det næste medlem så afmønstret - Emilie Schytte melder sig ud; hun kan ikke genkende sig selv i Lars Bojes parti. Virkelig? Det var hurtigt!
Det er mere end pinligt, at Lars Bojes brovten over for medier og de etablerede omgivelser lider så læsterligt skibbrud - og så så hurtigt. Læg dertil, at den detroniserede Jacob Harris nu har ansat sin hustru til at hjælpe sig med sin enmandskamp som løsgænger. Vorherre bevares! Al den kæften op om, hvor indspiste og fornærede de etablerede politikere var - var I virkelig ikke bedre selv? Svaret er: Nej.
Og for den blå blok er påskeferien forhåbentlig blevet brugt til at arbejde med erkendelsen. Ikke mindst i Venstre, der ikke vinder mange nye kunder i butikken, hvis man lader det blive ved Troels Lund Poulsens brøndgraverkolde afvisninger eller Jan E. Jørgensens fornærmethed over at være vraget som by-Venstres ukronede, men vragede konge. Det er ikke spor charmerende, endsige konstruktivt.
Kom ind i kampen, borgerlige! Og lad for guds skyld være med at regne Lars Boje Mathiesen og hans hastigt imploderende halehæng med i det regnestykke. Vær voksne og kend jeres besøgelsestid.