Danmark skal ikke med til fodbold-VM. Heldigvis
Et pivringe landshold forskånede Danmark for at tage aktivt stilling til, om man kunne deltage i Gianni Infantinos Trump-hyldest til sommer. Rent sportsligt har det danske landshold heller ikke noget at gøre der.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Det danske landshold skal ikke med til VM i fodbold i USA, Canada og Mexico til sommer. Intet miks af klaphat, sombrero eller stetsonhatte. Kun halvsøvnige øjne under natlige slumretæpper.
Sportsligt er det skidt. Meget skidt. Det danske landshold ryger helt sikkert afgørende skridt ned ad rangstigen. Stadig bekvemt over San Marino og Færøerne. Men ikke i nærheden af toppen. Men helt ærligt er holdet heller ikke til mere. Det har haft chancen. Mere end én gang. Og selv forspildt den – senest med en alt andet end imponerende straffesparkskonkurrence i Prag.
Det betyder også et kedeligt farvel til et markant tocifret millionbeløb til Dansk Boldspil-Union. Over 50 mio. kr. forsvandt i aftenhimlen over Prag. Pengene ville være trillet ind fra Fifa som belønning for kvalifikationen. De skulle ifølge DBU bl.a. være brugt til udvikling af unge talenter i dansk fodbold.
Dem må organisationen og de danske klubber – dem, der fortsat er på danske hænder – så selv finde, hvis de vil kæle for talenterne i klubberne. Og ikke bare købe dem i udlandet. Det er i virkeligheden det mest kedelige udkomme af aftenens elendige resultat. For vi vil i Gunnar Nu Hansens hjemland fortsat gerne sole os i uegennyttigt talentarbejde, flittige fyraftenstrænere til de yngste rækker og alle gevinsterne af at dyrke holdsport. Og det er i sandhed også værdier, der er værd at kæmpe for, men også en mere ulige kamp end den mod Tjekkiet.
For fodbolden er under pres. Et massivt kommercielt pres. Er man i tvivl, kan man blot notere, hvor mange danske klubber der er blevet investeringsobjekter for især udenlandske pengemænd, der ikke nødvendigvis har en døjt forstand på fodbold, men som har kastet sig over sporten, fordi der er penge i skidtet. Masser af penge. Uden at det nødvendigvis har gjort dansk fodbold afgørende bedre.
I hvert fald har vi endnu til gode at se det afgørende gennembrud for danske klubber i europæiske turneringer. Selv om der efterhånden er mange af dem, turneringer altså. Også primært muteret på grund af muligheden for at tjene flere penge.
Fodbold er forretning. Glem alle de fine fornemmelser. Det er benhård business. Og i den verden bør det koste Brian Riemer posten, når hans hold i den grad ikke leverede den efterspurgte vare. Spørgsmålet er så, om fodbolddirektør Peter Møller ikke også burde søge mod udgangen.
Nu har DBU i hvert fald god tid hen over sommeren til at spekulere over, hvordan dansk landsholdsfodbold kommer ud af det selvforskyldte mørke.
Til gengæld slipper DBU med Jesper Møller i spidsen for det pinagtige spørgsmål om, hvorvidt dansk fodbold vil agere marionetdukker i den bundkorrupte Fifa-formand Gianni Infantinos freakshow.
I de samme timer, som det danske landshold begik fodbold-harakiri, rasede en desperat Donald Trump mod sine allierede i Nato og truede med at efterlade sine europæiske allierede alene tilbage i den forsvarsalliance, der efterhånden ser så hullet ud som et dansk fodboldforsvar. Det er den samme mand, som Fifa-præsidenten smiskende opfandt en fredspris til – og overrakte ham i et absurd show, der efterlod tilskuerne med tæer så krumme, at de kun ville kunne have sparket en bold bagud.
At deltage i det setup, der er lige så anløbent som det seneste VM i Qatar – hvor det danske landshold var med, men spillede baglæns i alle kampe – ville have kostet dyrt på samvittighedskontoen. Nu kan vi i stedet se de andre være statister i The Gianni & Donald Show – og måske gå tidligt i seng uden at føle trang til at kaste op over denne uhellige alliance, der ikke er sporten værdig.