Giv en hånd, Afrika: Denne gang er det os, der kalder
Danmark mangler arbejdskraft, og Østeuropa er ikke længere løsningen. I Vestjylland har man allerede fundet svaret.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Mens man i valgkampen diskuterede, hvem vi skal holde ude, har Nøvling allerede inviteret fremtiden indenfor.
En fredag aften er omkring 30 afrikanere samlet til fællessang og forsinket kyllingeret. Om mandagen er de samme mennesker med til at holde landbruget i Vestjylland kørende. Det ligner et integrationsprojekt, men i virkeligheden er det fremtidens Danmark.
Der er ikke længere tilstrækkelig arbejdskraft at hente i Østeuropa. Polen og Rumænien mangler selv hænder, og resten af Europa jagter de samme medarbejdere. Samtidig står Danmark over for en demografisk tsunami med færre i den arbejdsdygtige alder og intakte ambitioner om vækst og velfærd. Så der skal tænkes nyt. Det har man gjort i Nøvling.
Selv om beskæftigelsen blandt indvandrere fra de såkaldte MENAPT-lande (Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan og Tyrkiet) er øget, er eksemplerne på fejlslagen integrations- og arbejdsmarkedspolitik mange og bedrøvelige. I alderen mellem 16 og 66 år er kun godt 44 pct. i arbejde.
Især står mange kvinder fra denne befolkningsgruppe stadig uden for arbejdsmarkedet, fordi deres normer, kultur og mænd er imod. Der er ingen tvivl om, at der ligger en stor samfundsmæssig gevinst i at få flere af dem, der allerede er i landet, i arbejde. Men årtiers snak har ikke hjulpet, og det hjælper ikke at spilde flere år med mere snak, når det ikke fører til handling og resultater. Der skal mere til.
Det nytter i Nøvling. Her har man ikke tænkt systemer, projekter, puljemidler og naive integrationsindsatser. Integrationen lykkes ikke i et kommunalt projektforløb, men ved at forene arbejde, hverdag, fællesskab og en smule kaffe.
Vestjysk praksiserfaring er, at afrikanerne, ikke uvæsentligt med en overvejende kristen baggrund, har lettere ved at falde ind i det danske samfund. Det forklarer både, hvorfor integrationen fra MENAPT-landene så ofte er gået skævt, og hvorfor blikket må rettes mod Afrika og Asien, når fremtidens arbejdskraft skal findes. Forskellen er ansvarsfølelsen, lysten til at tilpasse sig og viljen til at ville. Sidstnævnte gælder også politikere og andre med hang til bekvemme, men misforståede hensyn.
Med sit udlændingeudspil havde Socialdemokratiet under valgkampen stort fokus på at begrænse indvandringen og tilstrømningen af udenlandsk arbejdskraft. En unuanceret og utilstrækkelig tilgang, der blot er endnu en kilde til bekymring for partiets uforsvarlige økonomiske kurs. Immigrationspolitik kan også være økonomisk politik.
Der er brug for flere internationale skoler end en lilleskole. Og der er i det hele taget brug for flere facetter og færre følelser, hvis samlebåndene skal køre, og støttestrømperne sidde.
Fødselstallene falder i hele Vesten, og kampen om hoveder og hænder bliver kun hårdere. Canada, Tyskland og selv østeuropæiske lande åbner målrettet for arbejdskraft fra Asien og Afrika. Det er ikke idealisme, men nødvendigt, og hvis Danmark insisterer på en unuanceret udlændingepolitik, der ikke tager velfærdssamfundets og virksomhedernes problemer seriøst, risikerer vi at stå tilbage med valget mellem stagnation og serviceforringelser.
Der tales flere sprog ved fællesspisningerne fredag aften i Nøvling. Det bør hilses velkomment, når de samme sprog blander sig i samtalerne i virksomhedernes kantiner.