En ny regering skal sætte sikkerhed i Østersøen højt på sin dagsorden
Droneangreb på russiske oliefaciliteter nær Skt. Petersborg understreger Østersøregionens rolle i Ukrainekrigen og peger på risikoen for pludselig og uventet optrapning.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Mens debatten i Danmark de seneste uger overvejende har fokuseret på indenrigspolitiske dagsordener, er krigen i Ukraine igen rykket foruroligende tæt på.
Store ukrainske droneangreb omkring Skt. Petersborg i begyndelsen af denne uge lykkedes tilsyneladende med at rette et hårdt slag mod den russiske energieksport. I dette område i det nordvestlige Rusland finder man raffinaderier og vigtige udskibningshavne for den olie- og gaseksport, der udgør en krumtap i finansieringen af Ruslands krig.
Østersøhavnene ved Ust-Luga og Primorsk, der var blandt målene, ligger ganske tæt på den finske grænse, og der meldes om nedfaldne droner i Baltikum i forbindelse med angrebene.
Ukraine har korrekt identificeret russisk energieksport som en økonomisk akilleshæl for Putins krigsmaskine. En væsentlig del af infrastrukturen, der understøtter denne eksport, befinder sig ved Østersøen og dermed i vores sikkerhedspolitiske nærområde.
Olie, der udskibes i havne som Primorsk og Ust-Luga, bliver i stort omfang sejlet gennem de danske stræder på den skyggeflåde af ofte ramponerede tankskibe, som har været med til at holde russisk økonomi kørende trods internationale sanktioner.
En række vestlige lande i Østersøområdet og Nordatlanten har slået til mod skibe i skyggeflåden, og det har fået Rusland til at true med alvorlig gengældelse. Et lovforslag, der behandles i den russiske Duma, Kremls gummistempel af et parlament, vil give landets militær frit slag i forhold til lande, der tilbageholder russiske statsborgere. Det kunne potentielt involvere kommandoaktioner, hvis russiske skibe og søfolk bliver arresteret i f.eks. Østersøen.
Det er nødvendigt, at vi forbereder os på den type optrapning, for konflikten i Ukraine udvikler sig ikke nødvendigvis lineært, og idéen om, at den fremover kun vil have karakter af en indædt skyttegravskrig ved flækker i det østlige Ukraine, er både farlig og forkert.
Det er ikke første gang, vi bliver mindet om Østersøens rolle i krigen – og om hvor pludseligt og uforudsigeligt regionen kan blive inddraget. Sprængningen af tre af rørene i den tysk-russiske Nord Stream-gasledning i september 2022 er således stadig en af krigens store gåder.
Støtten til ukrainernes heroiske forsvar af deres land forbliver helt afgørende, også i forhold til at opretholde europæisk sikkerhed bredere set. Det har vi i Danmark forstået bedre end mange andre.
Men den næste linje i forsvaret mod Putins militaristiske projekt befinder sig i Østersøområdet, og her er der meget at gøre den kommende tid. Det handler ikke mindst om at styrke os i forhold til russiske hybridangreb og anslag mod vores infrastruktur.
Samtidig er der brug for et øget samarbejde med vores partnere om en mere håndfast politik over for skyggeflåden. Agerer vi på intelligent facon og i fællesskab, mindskes risikoen for, at russerne kaster sig ud i voldelige gengældelsesaktioner. Det bør være en prioritet for en kommende dansk regering at formulere en mere proaktiv linje til at modgå den russiske olieeksport, som både udgør en trussel mod vores sikkerhed og mod miljøet i Østersøen.
Endelig må vi ikke glemme støtten til særligt Baltikum, men også Finland og Polen, der grænser til det Rusland, som de seneste år har vist sit aggressive ansigt og trods begrænset succes er i gang med at forvilde sig stadig længere ind i krigen mod Ukraine og Europa.