Vælgerne har valgt. Velkommen til virkeligheden

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Valget var endnu ikke udskrevet, da den radikale folketingspolitiker slog til. Zenia Stampe var ikke længere bekymret for, om hun kunne fylde Fællessalen på Christiansborg. »Nu er den booket,« proklamerede hun den 7. februar og indkaldte til svinetopmøde den 3. marts. Anede hun på det tidspunkt selv omfanget af det, som hun satte i gang?

19 dage efter, at Zenia Stampe lagde sit opslag på Facebook, udskrev statsminister Mette Frederiksen folketingsvalg.

Det er nu overstået og vil takket være radikale Stampe og Alternativet gå over i historien som ”Svinevalget”. Og som endnu et eksempel på, at en enkel, letforståelig sag kan bruges til at flytte måske afgørende stemmer.

Socialdemokratiets formand, som lagde ud med at tale om formueskat og lilleskole, endte med at takke vælgerne for, at de havde sat det vigtige emne på dagsordenen. Venstres formand nåede aldrig for alvor at gribe den.

Dagen efter valget er det endnu uklart, hvad der præcis skal gøres for at forbedre grisenes velfærd, og ikke mindst hvor dyr den optimale løsning vil være.

Svinene har fået deres plads i valgkampen.

Nu er det Danmarks tur.

Såmænd skal svinene nok få et par linjer eller flere i et regeringsgrundlag, men de kommer til at vige for de store udfordringer, som Danmark står over for, og som på lange stræk var fraværende i en valgkamp med afsluttende tv-debatter, som mudrede rundt i de samme emner.

Er du for eller imod? Hvem vil du pege på?

De tre uger, hvor Danmark for en stund kunne lade som om, at alt stod og faldt med danskernes (og svinenes) ve og vel, er forbi. Virkeligheden viser tænder. Både inden- og udenrigspolitisk er der store emner, som skal håndteres og balanceres.

Tag blot unges mistrivsel, som fyldte meget før valget og stort set intet under valgkampen. Det er ikke gået væk og ulmer sammen med ubalancen mellem land og by som en vulkan under den sammenhængskraft, som er forudsætningen for, at Danmark som nation står stærkt.

Når nogen føler sig sat uden for fællesskabet, kan det få store konsekvenser.

Før valget viste den økonomiske fremskrivning, som SVM-regeringen fremlagde, at der ikke er flere penge at tage af, og det er i sig selv en udfordring, når der skal bruges rigtig mange penge på oprustning og ganske mange penge på den mere oversete del af oprustningen: at tiltrække og fastholde unge i Forsvaret.

Forude ligger også en fight i det Europa, som gerne vil stå på egne ben, forsvare sig selv og udvides for at dæmme op mod Rusland, men som både skal finde ud af, hvem der tager regningen, og hvordan EU skal indrettes, så det kan agere handlekraftigt.

Hvem er Danmarks allierede? Hvad vil Danmark selv?

Forholdet til USA og Trumps appetit på at tage Grønland er ikke forsvundet, og samme præsidents krig i Iran kan få katastrofale konsekvenser i Europa og Danmark med buldrende energipriser og flere flygtninge fra et uroligt Mellemøsten.

Helt aktuelt: Hvad betyder den danske støtte til at rykke til Hormuzstrædet? Hvilke betingelser skal være opfyldt, hvad kan og vil Danmark bidrage med og til hvilken pris?

Krigen i Ukraine fortsætter, Putin sidder der endnu, og Kina arbejder støt videre på sin egen langsigtede strategi. Intet går Danmark forbi. Både Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets Efterretningstjeneste taler om et komplekst trusselsbillede, som udvikler sig hastigt.

Verden omkring Danmark forandres, mens vi et par uger har ladet som om, at Danmark bliver, som det var.