Fire år med krig i Ukraine har forandret verden og Danmark

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

I den meget omtalte dokumentar, hvor et tv-hold følger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), udspiller der sig en scene, som fortæller en del om, hvad Ukraine er oppe mod.

Den danske udenrigsminister havde inviteret sine nordiske og baltiske kolleger til Bornholm og udvidet kredsen med Polen, Tyskland og Frankrig. På mødet skal de blive enige om en fælles udtalelse om støtte til Ukraine. Det er ikke lige til at finde fodslag.

Og det endog blandt Ukraines venner, de lande, som er allermest opmærksomme på Ukraine, og som presser mest på for, at Europas støtte skal være vedholdende.

Set i det større europæiske billede er der revner i fundamentet. På et møde før jul kunne EU-landene ikke enes om at yde Ukraine et lån på 90 mia. euro. Tre lande, Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet, stod uden for de andres beslutning.

Ungarn blokerer for, at der kan indledes optagelsesforhandlinger med Ukraine, og hver gang sanktionerne mod Rusland skal fornys, kaster EU-landene sig ud i et chancespil.

På Nato-topmødet i Haag i sommer talte Spanien direkte imod at øge forsvarsudgifterne til samlet set 5 pct. af bnp på forsvar og sikkerhed. Et par procent er tilstrækkelige, realistiske og forenelige med velfærdsstaten, som Sanchez udtrykte det.

Danske ministre har mange gange talt dunder for, at Ukraine ikke må blive glemt, men er nu selv så optagede af den krise, som Trumps krav på Grønland har skabt.

Ukraines forkæmpere i Europa svækkes, og det kan blive fatalt i netop det spil om tid, som Rusland dygtigt orkestrerer til sin egen fordel.

Allerede fra krigens start var Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, pinligt bevidst om, at i Ukraines overlevelseskamp gælder det om at fastholde verdens opmærksomhed. Som en erfaren skuespiller ved han, at publikum ikke må kede sig. Det fremgår af bogen ”Showman” af den amerikanske journalist Simon Shuster, som i et interview med Jyllands-Posten sagde:

»Alle går rundt med en værktøjskasse med de erfaringer, som livet har givet os. I Zelenskyjs ligger der en dyb forståelse af tv og sociale medier, hvordan man kan fremkalde følelser, tiltrække folk og fastholde dem som tilskuere. De værktøjer bruger han, og de har vist sig at være særdeles effektive for Ukraine som et land i krig.«

Sagt i en tid, da Zelenskyj mødte verden iført krigens armygrønne kostume og formåede at fastholde opmærksomheden.

Nu er han trukket i en slags sort jakkesæt. Vendepunktet kom, efter at Zelenskyj under et møde med USA’s præsident, Donald Trump, i Det Hvide Hus for åben skærm fik skældud for, at han ikke havde taget noget ordentligt tøj på.

Det stormfulde møde med den amerikanske præsident, som beskyldte Zelenskyj for at lege med tredje verdenskrig, fandt sted i februar, seks uger efter at Donald Trump var indsat som præsident.

Han deler ikke opfattelsen af, at Putins Rusland udgør den mest signifikante og direkte trussel mod Europas sikkerhed, som der står i den fælles udtalelse fra Bornholm. Ud over at rulle den røde løber ud for Putin i Alaska og efterfølgende købe ind på den russiske præsidents fortælling om krigen har Trump og hans ministre tydeligt tilkendegivet, at USA kun vil stå op for et Europa, der deler samme værdier som ham selv.

Sådan ligger landet, når krigen går ind i sit femte år. Hvordan det ligger om fem år, er et meget dystert spørgsmål at stille. En storskalakrig i Europa er ifølge trusselsvurderinger ikke utænkelig.

Skal det undgås, er der kun én gave til Ukraine på den dystre jubilæumsdag. Ikke bare fuld opbakning, men mere opbakning. Og med de midler, som det kræver for at slå Putin.