Bezos vil hellere bruge millioner på Melania end på demokratiet. Selvfølgelig

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Selv om det er mange år siden, at Bob Woodward og Carl Bernstein med deres afsløring af Watergateskandalen løftede The Washington Post op til verdensklasse, gør det alligevel ondt at læse, at ejeren, Amazon-mogul Jeff Bezos, nu fyrer en tredjedel af avisens medarbejdere.

Nu er nedskæringer i mediebranchen ikke noget, der kun foregår i USA. Det sker verden rundt, fordi medielandskabet ændrer sig, blandt andet takket være Bezos og hans kyniske techvenner. De er godt i gang med at dressere brugernes dopamintrang til hurtige, kulørte – og nogle gange tvivlsomme – nyheder.

Og nej, det er ikke misundelsen, der stikker næsen frem her. Det er bekymringen. For ja, den verdensorden, vi kender, er i absurd hastigt opbrud og forandring – og vores medieforbrug følger samme linje. Den sammenhængskraft i et samfund, der ligger i en vis konsensus om, hvad der er sandt eller falsk, smuldrer som dug for solen, når det er den laveste fællesnævner – eller noget, der minder om pseudoideologiske vennetjenester, der styrer forretningen.

For eksempel har Jeff Bezos – der fylkedes rundt om Trump til præsidentens indsættelse sidste år sammen med de andre medlemmer af den teknologiske Bjørnebande – spyttet 75 mio. dollars i en ”dokumentar” om den amerikanske førstedame, den stiletklædte isdronning, Melania Trump. En film, der af dem, der har set den, bedømmes som at være på et niveau mellem ”Stjerner uden hjerner” med Timm & Gordon og den seneste sejtrækker af ”Klassefesten”.

Men vennetjenester koster – og Bezos skyr ingen midler for at mænge sig. Han er derfor også blevet næsten ufattelig rig. Så rig, at han kunne omdanne Venedig til en skamløs kulisse til sit bryllup for nylig – totalt ligeglad med, at de lokale var ved at brække sig over hans hæmningsløse fremfærd i den smagfulde by.

Mediebranchen er ikke et trygt opholdssted for mennesker med hang til nostalgi. Men det gør alligevel ondt at se åndløse Bezos smadre en institution, et vartegn for den frie presse. Både i sin egen ret – og med den udvikling, der foregår i den amerikanske medieverden i det hele taget.

Magten bliver også her samlet på ganske få og meget rige hænder, for hvem publicisme og demokratisk ansvar er til salg for højestbydende – eller for dem, man ønsker at indynde sig hos. Donald Trump, for eksempel.

Og det er ikke, fordi der ikke er penge i traditionelle medier. For alt imens Bezos er i fuld gang med sit bizarre harakiri-anslag mod The Post, melder velanskrevne medier som The New York Times og Wall Street Journal om fremgang i villigheden til at betale for kuraterede medier, der sætter etik og faglighed før ejernes opportunistiske eskapader. Det er dog en trøst.

De er også mere nødvendige end nogensinde. Ikke mindst i USA, hvor Donald Trump stort set ikke kan indlede et svar på pressekonferencer uden at svine de pågældende journalister og deres elendige medier til.

Udover at det er pinligt at lytte til dette absurde automathad, minder det også om, hvor polariserede amerikanske medier er – ligesom det omgivende samfund. At se nyhedsudsendelser på Fox News og CNN er som at opleve to vidt forskellige verdener.

Ensretning i nyhedsformidling er ikke sundt, men parallelverdener er værre. Og angsten for Trump hos nogle af de store medievirksomheder er også alt andet end betryggende.

Men værst er det dog, at Jeff Bezos har taget så tydelig stilling. Imod de publicistiske idealer, der har drevet The Washington Post. Og for sin egen vindings skyld.