Hvor længe er vi parat til bare at sidde og se Putin smadre ukrainernes liv og hverdag?
Et målrettet bombardement af ukrainsk infrastruktur midt i den strengeste vinter viser Putins virkelige hensigter med krigen. Han skal stoppes, og vi sidder med et hjørne af løsningen.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Snefald og isslag har midlertidigt sat dele af Danmark på den anden ende. Gang den ene minusgrad, som Kong Vinter kan svinge sig op til herhjemme, med 20, og forestil dig, at du samtidig skal ned fra 12. etage i beskyttelsesrum flere gange om dagen (måske med dine små børn eller dine gamle forældre), elevatoren er ude af drift, og du har kun sporadisk varme og el i din bolig.
Sådan er virkeligheden i disse uger for millioner af indbyggerne i Ukraines storbyer. Putins målrettede forsøg på at ødelægge landets elsystem og varmeforsyning er et anslag mod den ukrainske civilbefolkning med det formål at skabe panik, undergrave kampviljen og udløse masseflugt.
Ukraine skal tvinges til politisk og kulturel underkastelse under Moskva, uanset prisen målt i ødelæggelse og menneskeliv, og Kremls krigsmaskine er klar til at lægge pragtfulde storbyer som Kyiv og Odesa øde på samme måde, som man har jævnet store dele af Østukraine med jorden for at føre denne forkvaklede logik ud i livet. Vi har ikke i stor skala set overgreb af denne art mod civile i Europa siden Anden Verdenskrig, og vi må under ingen omstændigheder lade os vænne til det.
Præcis hvordan Putin-styrets forbrydelser skal kategoriseres, må fastslås i det retsopgør, der vil komme før eller siden og burde være en forudsætning for Ruslands genindtrædelse i verdenssamfundet. I mellemtiden er der brug for langt større energi i støtten til Ukraine – og her kan Danmark igen spille en vigtig rolle.
Som det er blevet gentaget til hudløshed gennem næsten fire år, handler det i høj grad om yderligere våbenhjælp til Ukraine, herunder langtrækkende våben, der kan nå de lufthavne og baser, hvorfra Putins terror iscenesættes nat efter nat.
Selvom det før jul lykkedes for småtskårne særinteresser med adresse i Belgien og et par andre EU-lande at afmontere idéen om at beslaglægge russiske indeståender i vestlige finansinstitutioner, må den under ingen omstændigheder opgives. Det er russiske oligarker og landets korrupte statsforetagender, der bør betale regningen for krigen, ikke Europas skatteydere.
Samtidig er det af afgørende vigtighed at få strammet skruerne over for den russiske energieksport, der i høj grad finansierer Kremls krigsførelse mod Ukraine – og mod Europa. Det er her, vi kan spille en vigtig rolle. En væsentlig del af eksporten sker nemlig gennem Østersøen og dermed de danske stræder.
Det undersøgende medie Danwatch har på baggrund af en international opgørelse anslået, at der i løbet af de første 11 måneder af 2025 blev sejlet russisk olie og olieprodukter til en værdi af 420 mia. kr. via danske farvande på en flåde af ofte ramponerede og miljøfarlige plimsollere.
En målrettet indsats mod denne eksport i et samarbejde mellem Nato-landene i Østersøen og Nordatlanten vil ramme Kreml hårdt på et tidspunkt, hvor dets gaseksport er svindende, og amerikanske sanktioner allerede har gjort det væsentlig sværere for russerne at komme af med deres olie.
Moskva er i øjeblikket økonomisk mere udsat end på noget tidspunkt siden krigens første måneder. En aktiv linje nu kan gøre en vigtig forskel. Så lad os komme i gang med at ramme den russiske energieksport. Det handler om de hundredtusinder af liv, der kunne reddes, hvis krigen bliver afsluttet, og de millioner af flygtede, som ville få mulighed for at vende hjem efter en retfærdig fred.
Men lad os komme i gang, også for vores egen skyld: Hvis ikke vi får stoppet Putin i Ukraine, er Kyiv og Odesa ikke de sidste europæiske storbyer, han vil være klar til at terrorisere.