Trumps ICE-agenter minder om en paramilitær indsatsgruppe
Ganske vist har amerikanerne altid haft et helt andet forhold til våben end det, vi kender. Hvilket afspejler sig i, hvor mange skuddrab der finder sted i USA. Men lige nu bruges ICE i et farligt politisk spil, hvor Trump sætter hårdt ind – mod demokratisk styrede byer og stater.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Maskerede betjente i anonyme køretøjer, der jagter, skyder og dræber borgere på gader og stræder. Hvis man ikke vidste bedre, så ville man tro, at den slags kun bliver sluppet løs i diktaturer, men det er virkeligheden i Trumps USA.
Godt nok har våben altid fyldt meget i Guds eget land, men dette er nyt. Immigration and Customs Enforcement (ICE) blev oprettet i kølvandet på terrorangrebet den 11. september 2001 som en del af Department of Homeland Security for at håndhæve immigrationslovgivningen og forhindre ulovlig indvandring.
Under Trump har ICE fået større budget, dobbelt så mange agenter og bevæget sig fra håndhævelse af loven til noget, der mest af alt minder om en paramilitær indsatsgruppe, der begår overgreb mod civilbefolkningen.
I begyndelsen af januar blev Renée Good, en 37-årig mor, skudt og dræbt af en ICE-agent i Minneapolis. I sidste uge mistede sygeplejersken Alex Jeffrey Pretti livet, da han i samme by blev skudt ned af en betjent fra grænsepolitiet.
Trumps talsmænd støtter ICE-agenterne og kalder de dræbte for »terrorister« og »snigmordere«. Det handler ikke længere om immigrationspolitik, men om rettigheder, retssikkerhed og forholdet imellem stat og borgere – ja, om hvilket land USA skal være.
USA har store udfordringer med illegal immigration. Med anslået adskillige millioner mennesker, der opholder sig illegalt i landet, er det både en retslig, økonomisk og social udfordring. Ethvert land skal kunne beskytte sine grænser og bestemme, hvem der krydser dem, og i udgangspunktet kunne forvise mennesker, der opholder sig ulovligt i landet. Det er dog komplekst. Illegal immigration skal i et demokrati ideelt set bekæmpes uden at krænke borgernes retssikkerhed.
Anonyme og utrænede agenter, der på tvivlsomt grundlag anholder eller dræber borgere, er en uacceptabel form for retsløshed i et land, der vil være et demokrati med liberale borgerettigheder. Immigrationshåndhævelsen er nu kilde til frygt og vrede.
Tusinder af amerikanere har demonstreret imod ICE de seneste dage, mens J.D. Vance har givet »venstreorienterede urostiftere« skylden for uroen. Der er grund til at frygte mere vold, mere mistillid og endnu større sammenstød.
Trump har vist os, at vi ikke skal udelukke noget som helst. Måske ser han slet ikke konfrontationerne og den voksende splittelse af befolkningen som et problem, og måske vil han forsøge at bruge uroen til at ændre præmisserne for det kommende midtvejsvalg frem for at tillade en legitim demokratisk proces.
Trump står lige nu svagt i meningsmålingerne. Hvis han til efteråret mister flertallet i Kongressen, får han indskrænket det manøvrerum, han lige nu udnytter til det yderste både ude og hjemme.
ICE-agenternes hårde fremfærd er ikke de eneste angreb på USA som liberalt demokrati. Der er ildevarslende nok flere ting i Trumps ageren, der peger væk fra normalen. Vi har bl.a. set benådningen af 6. januar-oprørerne, der stormede Kongressen, retsforfølgelser af modstandere, angreb på både medie- og forskningsfriheden, mængden af præsidentielle dekreter uden om Kongressen, negligering af dommerkendelser og i tilfældet med ICE indsats mod demokratisk ledede byer.
Er Trumps USA et demokrati? Vil det være det om et år? Der er desværre flere gode grunde til at spørge. Debatten om ICE er kun én af dem.