Direktøren sagde det, få vil høre – men alle har brug for
Efter år med usædvanligt gode økonomiaftaler er kommunerne på vej tilbage til en velkendt virkelighed. Når forsvar og velfærd konkurrerer om de samme milliarder, kan ingen slippe uden om de svære valg.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Der er ingen vej udenom. Landets nye byråd må indstille sig på en ny økonomisk virkelighed. Eller måske mere korrekt: en ”gammel” virkelighed. Efter et par år med opsigtsvækkende gode økonomiaftaler mellem regeringen og KL byder fremtiden på behov for prioriteringer. Det fastslog nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen, da der i sidste uge blev holdt Kommunaløkonomisk Forum i Aalborg.
Dermed har Kettel Thomsen taget hul på en ubehagelig, men nødvendig debat, de færreste har savnet, men som alle har brug for: Hvordan skal milliarderne i fremtiden fordeles mellem missilforsvarssystemer og minimumsnormeringer, skibe og støvsugning.
Aftalen om kommunernes økonomi i 2025 blev kaldt et paradigmeskifte, hvor kommunerne fik mulighed for at udvikle f.eks. ældrepleje og skolerne frem for at administrere nedskæringer. Aftalen kom efter en periode med ulmende frustrationer blandt landets borgmestre, der ikke kunne få pengene til at række, særligt fordi det specialiserede socialområde kunne bruge penge i en uendelighed. Når udgifterne eksploderede ét sted, måtte pengene findes et andet. Det gik ud over andre kerneydelser og efterlod indtrykket af, at kvaliteten faldt, selvom velfærdsstaten sugede historisk mange skattekroner.
Da statsminister Mette Frederiksen i 2023 fik sagt, at der skam var penge nok, og at arbejdskraft var den nye valuta, brød frustrationerne ud i lys lue, og kommunerne fik en ekstra milliard og en aftale, der blev beskrevet som et sporskifte. Optimismen prægede også 2026-aftalen, men det kan meget vel være undtagelser, fastslår nationalbankdirektøren.
»Når vi skal bruge ekstra 75 mia. kr. om året på Forsvaret, i forhold til hvad vi gjorde inden, så vil det have en betydning for, hvad der i øvrigt kan ske i den offentlige sektor, og det er kommunerne så stor og vigtig en del af, at det før eller siden også vil påvirke dem, hvis vi skal opretholde en god, sund og troværdig økonomi,« forklarer han til NB Økonomi.
Opbremsningen kan komme allerede i år, men det er jo op til finansministeren, sagde han desuden. Christian Kettel Thomsens udmelding understreger behovet for den økonomiske plan, der lader vente på sig. Og så er det, at det økonomisk svære begynder at gnide sig op ad det politisk ubehagelige.
I et valgår er det ikke uden friktion. Det er ikke let at pille en ydelse ud af det i øvrigt store servicesamfund, når danskerne har en grundlæggende forventning om evig udvikling og fremgang. Forventningerne til velfærdssamfundet bliver ikke kalibreret gennem verdens uro eller geopolitiske realiteter, men opstår i det øjeblik, hvor man har brug for – eller føler sig berettiget til – en nær og personlig ydelse.
Inden de to seneste års frugtbare økonomiaftaler oplevede kommunerne, at skiftende regeringer forsøgte at forlænge verden med brædder. Det gik ikke før, og det går ikke nu.
Efter et par lyse år risikerer kommunerne allerede fra næste år at skulle vende tilbage til ”normale”, sparsommelige tider præget af gode intentioner, store forventninger og begrænset handlefrihed.
Der er brug for økonomiske prioriteringer. Men lige så meget er der brug for modet til at forklare dem. Det vil klæde Christiansborg at påtage sig det ansvar og ikke overlade det til kommunerne alene.
Velfærdssamfundet kan ikke alene drives af løfter om mere og bedre, men må også hvile på en fælles forståelse af begrænsningerne. Deri ligger også pligten til at bidrage med andet end egen selvrealisering. For politikere og for borgere.