Holder Løkke-effekten valgperioden ud?

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Scenen var sat til et klassisk dansk drama, da nationen onsdag fulgte med i udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens rejse til Amerika.

Som en lille nation føles det befriende at kunne vinde over de store. De fleste syntes enige om, at Lars Løkke Rasmussen, som gennem sine mange år i politik er blevet beskyldt for meget og ikke altid det gode, var den helt rigtige mand til at udføre den næsten umulige mission: At tale amerikanerne fra deres forehavende om at erhverve Grønland.

Et stort rygstød ikke alene til Moderaternes partileder, men til hele regeringen, som berettiget har fået både folkelig og politisk opbakning. Presset fra Trump er enormt. Grønlandskrisen står nu som den største udenrigspolitiske udfordring, som Danmark har skullet håndtere siden Anden Verdenskrig.

Spørgsmålet er nu, om Løkke-effekten vil vare ved.

Går det efter planen, vil Grønlandsspørgsmålet blive parkeret i et udvalg. Tidligere, når amerikanerne har viftet med dollars og guldbarrer for at købe Grønland, har Kongeriget haft held til at trække sagen ud i tilstrækkelig lang tid til, at der kunne findes en løsning. Om det også lykkes denne gang, vil bl.a. afhænge af, om Trump får andet at tænke på.

Et kvalificeret gæt er, at inden højniveaugruppen bliver nedsat og kommer i arbejde, så er vi tæt på, at der skal holdes folketingsvalg i Danmark. Og hvad så?

Før Grønlandskrisen for alvor blussede op, og Lars Løkke Rasmussen og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, tog til Washington for at mødes med USA’s vicepræsident og udenrigsminister, var der ikke mange, som spåede SVM-regeringen forlænget levetid.

I en Epinion-meningsmåling den 15. december 2025 stod Moderaterne til nul mandater. Socialdemokratiet til 30 mandater, Venstre til 21 mandater. Der er langt til 90, og både Venstre og Socialdemokratiet kunne notere, at de var indhentet af deres respektive søsterpartier, Liberal Alliance og SF.

Dengang var tiden også til solomeldinger; nu er partilederne rykket sammen om én stor og fælles opgave: Red Grønland og i forlængelse af det: Red Nato og forholdet til USA.

Men som selv amerikanske præsidenter må sande: Politik er lokal. Amerikanske valgkampe vindes ikke på præsidentens udenrigspolitiske scoreboard, men på løfter om bedre levestandard for vælgerne.

I Danmark er de tre partiledere ikke enige om, hvordan økonomien skal skrues sammen. En økonomisk plan er blevet udskudt flere gange, og det er her, at det vil blive afdækket, hvordan Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne ser på de prioriteringer, som er nødvendige for at få råd til oprustning og ikke mindst til at holde det niveau, som Danmark skal op på i forsvaret.

Måske ønsker vælgerne i Danmark en sikker hånd på rattet i en sikkerhedspolitisk usikker tid. På det punkt bliver det vanskeligt at hamle op med Mette Frederiksen, Troels Lund Poulsen og Lars Løkke Rasmussen. Blandt de øvrige partiledere kan kun Martin Lidegaard, Pia Olsen Dyhr og Inger Støjberg skrive tidligere minister på cv’et.

Men spørgsmålet er, om udenrigspolitisk erfaring vejer tungt nok. I 2001 lykkedes det som bekendt ikke for Poul Nyrup Rasmussen at vinde på den sikkerhedspolitiske situation, der opstod efter terrorangrebet på USA.

Selv hvis statsminister Mette Frederiksen skulle falde for fristelsen og udskrive et hurtigt folketingsvalg, er det ikke givet, at Løkke-effekten redder hverken Moderaterne eller regeringen.