Ud af min kiosk!
Undersøgelse af kiosker i de store byer har sat tal på, hvor sort økonomi og samvittighed er i en branche, der må betegnes som anløben. Tallene er skræmmende – og det er godt, at myndighederne lader øjnene hvile tungt på branchen fremover.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Landets kiosker er det rene slaraffenland. Ikke kun når det kommer til chips, lakridser og sodavand. Næ nej, hvis man står og skal bruge en pistol eller en kniv til et eller andet, euforiserende stoffer til at peppe humøret op eller bare billige smøger uden afgifter, så er kioskerne leveringsdygtige.
I 2025 er i alt 140 kiosker i København, Aarhus og Odense blevet kontrolleret af myndighederne – og i hele 138 af dem blev der konstateret lovovertrædelser, snyd og fejl.
Det er et helt absurd højt tal, der vidner om, at det ikke er en enkelt kioskejer, der her og der fifler lidt med tingene, men et samlet kioskmiljø, der helt systematisk bryder loven.
Når vi og vores børn går i kiosken efter aviser, slik og Lotto-kuponer, så bevæger vi os altså ind i et dybt kriminelt landskab.
Det er stærkt problematisk. For mange er kiosken det daglige knudepunkt for småindkøb, ligesom de ofte er første stop for børn og unge, når der skal handles tyggegummi og sodavand.
Man kan spekulere i, om alle landets kiosker uden for de tre store byer drives lige så ulovligt – og håbe på, at det ikke er tilfældet, men man kan tvivle. Provinsen lader ikke de store byer meget tilbage, selvom der er kioskdrivende, der skaber ordentlige forretninger.
Også for deres skyld skal ulovlighederne stoppes. Det er dem, der bliver straffet af unfair konkurrence, når andre tjener på snyd.
Nu bliver den målrettede og koordinerede indsats mellem forskellige offentlige myndigheder forlænget frem til 2028. Det er godt, men også frustrerende, at det er nødvendigt, for det er desværre ikke noget nyt, at så mange kioskejere åbenlyst bryder reglerne.
Når 138 af 140 kiosker er et sted, hvor sort økonomi, stoffer, våben og ulovlige varer er blevet dagligdag, så er det ikke blot regelbrud – det er et tegn på, at en hel branche i detailmiljøet har udviklet en kultur, hvor love er fleksible, og hvor profit vægter højere end etik og moms.
Regeringens forlængelse af kontrollen til 2028 er derfor et vigtigt skridt.
Men det må følges op af klare strategier for at sikre, at kioskerne igen bliver steder for sodavand, aviser og legitim handel af lakridser – ikke for illegale varer, sort økonomi og kriminalitet.
Regler og kontrol alene er ikke nok. Der skal også være klare konsekvenser, stærkere håndhævelse og en myndighedsindsats, der ikke blot konstaterer problemer, men som langt mere aktivt presser tilbage mod dem, der tjener penge på at snyde.
Det skal ske med højere bøder og flere fratagelser af muligheden for at drive virksomheder. Det her har stået på alt for længe. Det er alt for omfattende. Og alt for organiseret.
Det er ikke overdrevet at sige, at det her angår os alle. For hver en kiosk, der sælger ulovlige nikotinposer til børn eller gemmer våben og euforiserende stoffer bag hylderne, forsvinder lidt af det fælles samfundsrum, vi værner om. Det er en kamp imod organiseret kriminalitet. En kamp for vores kultur præget af tillid til hinanden og respekt for vores fælles regler. En kamp, der skal vindes – kiosk for kiosk.
Danmark skal have et detailmiljø, der er rent for kriminalitet, respektfuldt over for loven og værdigt for dem, der driver og bruger det. Der er ingen undskyldning for andet.