Trump udløste et turbulent år. Er det her den nye normal?
2025 står som året, hvor det langsomt er gået op for verden, at noget er helt forandret. Der er en ny sherif i byen, som den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, sagde i sin skelsættende tale i München.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Som en luftkaptajn, der forbereder passagerne på, at turen kan blive lidt turbulent, blev også Danmark forberedt på en vildere version 2.0 af Trump. Men ikke på, at han skulle udløse så kraftig turbulens.
Flyveturen gennem 2025 har ikke været behagelig. Nu er spørgsmålet, om vi er på vej ind i en ny normal? Ikke forstået som en behagelig flyvetur og sikker kurs mod destinationen. Men som en normal, hvor man skal vænne sig til, at det er stormagterne, som styrer.
Allerede på startbanen til 2025 fik Danmark et varsel om, hvad der ventede, da Trump gjorde krav på Grønland og ikke afviste, at det kunne ske med militær magt. Det var og er en uhørt provokation af folkeretten og det grundfæstede princip om, at man ikke tager andre lande med magt. Og da slet ikke allierede lande.
I lang tid gik Danmark og Nato-allierede rundt i den vildfarelse, at hvis man på den ene side betalte ved kasse et og på den anden pleasede Donald Trump, så skulle det hele nok gå. Flere udgifter til forsvar var trods alt til fælles bedste og til at bekæmpe, hvad man troede var en fælles fjende: Ruslands præsident Putin.
Men man skulle ikke langt ind i 2025, før en ny virkelighed begyndte at dæmre. I februar anklagede Donald Trump Ukraine for at være skyld i krigen.
I samme måned talte vicepræsident J.D. Vance ved sikkerhedskonferencen i München. Han omtalte ikke Putin med et ord, gjorde det klart, at han ikke var mest bekymret for hverken Rusland, Kina eller en anden udefrakommende magt, men for Europas egen indre fjende og frasagde sig reelt værdifællesskabet mellem USA og Europa.
Mens den sank ind, talte regeringen fortsat om USA som Danmarks tætteste allierede, tog hjem og bevilgede endnu flere penge til Forsvaret.
Således forberedt på en sommer med et afgørende møde med Donald Trump: Natos topmøde i Haag. Det var, da Natos generalsekretær, Mark Rutte, kaldte Trump for »Daddy« og i øvrigt havde anlagt et program, som var designet til at holde humøret oppe hos den amerikanske præsident. Kort møde, kort konklusion, en del smiger og et løfte om, at alle Nato-lande skal bruge 5 pct. af bnp på forsvar og sikkerhed.
Efter mødet slog regeringen fast, at Trump stadig bakkede fuldt op om Nato.
Trumps modtagelse af Putin i sensommerens Alaska kunne stå som et point of no return for fortællingen om 2025. Ruslands præsident blev budt velkommen på den røde løber og tog hjem med en vished om, at Donald Trump både forstod ham og hans argumentation for at gå i krig med Ukraine. Et tegn på, hvad der kan beskrives som en ”ny normal”.
I november landede Trumps sikkerhedspolitiske strategi, som ifølge FE-chef Thomas Ahrenkiel »i vidt omfang svarer til det, som vi traditionelt opfatter som russisk tænkning omkring strategisk stabilitet. Nemlig om en verden i interessesfærer, om store lande, der skal blive enige om nogle balancer mellem hinanden, og hvor små lande tilpasser sig«. Ordene faldt i forbindelse med offentliggørelsen af FE’s trusselsvurdering mod Danmark. Her optrådte USA for første gang som en del af trusselsbilledet.
Det understregede Donald Trump selv sin placering i ved lige før jul at udnævne en særlig udsending til Grønland, som han ikke har opgivet. Regeringens reaktion: »I øjeblikket er USA den vigtigste allierede for Danmark.«
Øjeblikke varer ikke evigt. Danmark er alvorligt udfordret af en verdensorden i forandring.