Thybos krise-toiletbesøg viser, at vi må stramme ballerne

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Jens Møller Thygesen fra Vesløs i Thy er en ordensmand med sans for det praktiske og det komisk groteske. Inden krisen rammer, og der ikke længere kan skylles ud i toilettet, vil han derfor have formalia på plads. Han skrev til kommunen og anmodede om tilladelse til at gå ud i haven med en spade, hvis noget trænger sig på.

Det kan vise sig nødvendigt. Efter 17 måneders arbejde er regeringen omsider færdig med anbefalinger til, hvordan borgerne skal forrette deres nødtørft, hvis et hybridangreb sætter spildevandsnettet ud af kraft og lammer muligheden for et toiletbesøg i klassisk forstand.

I hovedreglen skal man besørge i en pose, som efterfølgende sorteres som restaffald. Husk knude. »For at sikre de bedst mulige hygiejnemæssige forhold under en krise skal den direkte kontakt med afføring og urin begrænses så meget som muligt for både borgere og renovationsmedarbejdere,« hedder det i Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

For mange vil det dog være mere oplagt – især hvis hækken er høj – at sætte sig ud i haven. Den sag er imidlertid for stor til Miljøstyrelsen. Nedgravning af latrin – som det hedder i lugtfri sprogbrug – er nemlig et kommunalt anliggende, og den slags må man ikke gøre uden forudgående tilladelse.

Og så var det, at Jens Møller Thygesen skrev til Teknisk Forvaltning i Thisted Kommune. Bare for at være på den sikre side.

Kommunen opererer ikke med samme sagsbehandlingstid som de statslige styrelser. Efter blot tre en halv time fik Jens Møller Thygesen afslag på at sætte sig ud i sin have den dag, landet bliver lammet. Hvis danskerne tog de statslige forordninger lige så alvorligt som staten selv, ville kommunerne hurtigt blive lagt ned af pressede borgere, der spurgte om lov til at gå på toilettet.

Det vil næppe ske. Det gør det så vidt vides ikke engang i fredstid, hvor overivrige motionister allerede har gjort skove og fodboldbaner til hjemsted for usømmelig omgang med egen afføring.

Thisted Kommune er i øvrigt pragmatisk anlagt. Der skal naturligvis tages hensyn til områder med højtstående grundvand, men ellers må thyboerne gøre, hvad de finder mest fornuftigt i en krisesituation, lyder det fra den tekniske forvaltning.

Den tilgang – sund fornuft, lokalt skøn og mindre papir – kunne med fordel brede sig. Når vejledning i noget så basalt som toiletbesøg tager 17 måneder og ender i det rene nonsens, er der langt hjem.

Hybridkrig handler ikke kun om droner og desinformation. Det handler om at ramme det, der får hverdagen til at fungere: strøm, vand, betaling, transport – og ja, toilettet. Når staten reducerer borgernes rolle i krise til korrekt affaldssortering med knude, afslører det et større problem: Danmark forbereder sig langsomt, fragmenteret og med bureaukratisk alvor i helt forkerte ender af systemet.

Anderledes ser det ud i Norge, hvor myndighederne bruger tiden på at forberede, hvilke broer der i yderste konsekvens kan sprænges for at forsinke og forhindre fjendtlig aktivitet i landet.

Det er broderfolkets svar på de såkaldte kommunikationsødelæggende tiltag. Skulle vi i Danmark nogensinde komme så langt, vil afklaring af korrekt bortskaffelse af byggeaffald formentlig være det, der optager myndighederne mest de første mange måneder.

I de andre nordiske lande træner man befolkningens muskler til at stå imod. I Danmark kan vi indtil videre sætte flueben ved lukke- og lattermusklerne.