Kan fløde fryses?
Købmændene i landets små byer tåler kulden dårligere end en Arla-karton, når det igen er højsæson for flødefeber.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Kan fløde fryses? Et stedsegrønt spørgsmål, der melder sig i traditionernes tid, hvor tilbudsavisernes slagtilbud kimer julen ind til tonerne af sødmælk, fløde og smør til skrabet pris.
Det er marcipan i øregangene for de danske forbrugere, der ikke er blevet mindre ivrige, i takt med at fødevarepriserne er steget. En privatøkonom fra Danske Bank drister sig til at konkludere, at julen kommer til at koste mange penge. Igen. For fødevarepriserne følger ikke råvaremarkedernes fald, men sin egen modvilje mod at gå ned.
For bortset fra supermarkedernes slagtilbud hjælper det her og nu ikke meget, at de globale mælkepriser er faldende. I den forgangne uge har Arla for fjerde måned i træk sænket afregningen til mælkebønderne. For verdensudbuddet af mælk stiger mere og hurtigere end forventet.
Høsten har været så god, at alverdens køer i øjeblikket indtager næringsrige festmåltider i staldene, og det får billedligt talt mælken til at sprøjte ud i mængder, som overgår det stabile forbrug. Så der skal kæmpes for kunderne, og våbnet hedder pris. Faldet i denne uge er den største enkeltstående barbering siden april 2023.
Samlet set er afregningen de seneste fire måneder faldet med 19 pct., eller hvad der svarer til 75 øre pr. liter. I samme periode er råvareprisen på smør faldet fra 54.000 kr. til 34.000 kr. pr. ton.
Der går som regel lidt tid, før råvareprisernes fald kan ses på hyldeforkanterne, så forbrugerne må sikkert væbne sig med tålmodighed. Man kan kalde det godt købmandskab.
Hvad man derimod kan kalde decembers smørkrig, er mere tvivlsomt. I Storbritannien har man en lignende discounttradition. I The Christmas Veg War er det dog priserne på grøntsager, der konkurreres om. Endda rosenkål.
Uanset varetype kan det isoleret set ikke være nogen god forretning at sælge dem til langt under kostprisen. Herhjemme har man hørt om kiosker og bagerforretninger, der i stor stil udnytter supermarkedernes lave julepriser til at fylde lageret. For supermarkederne ville det bedre kunne betale sig at betale dem for at vende rundt i døren.
Derimod kan man håbe, at den almindelige danske forbruger kommer andet end købsbegrænsede tilbudsvarer i indkøbsvognen. Indrømmet: Det er en særlig glæde at kunne komme seks pakker smør i kurven uden først at skulle konsultere sin bankrådgiver. Ingen kan vel modstå fristelsen.
Men især de små, selvstændige, lokale købmænd er i julens traditionelle priskrig spændt for vognen, som de er tvunget til at hoppe med på. Hvis de ikke matcher priserne, forsvinder kunderne til de større byers lokkende discount med risiko for aldrig at vende tilbage. Marginalerne er flere steder papirtynde med liv og lukning på hver sin side.
Lokale købmænd spiller en afgørende rolle i særligt de mindre lokalsamfund, og i år har mange danskere måttet se skydedøren lukke for sidste gang. Dermed forsvinder ikke bare en indkøbsmulighed, men også et samlingspunkt og en afgørende nerve for al anden ud- eller afvikling i lokalområderne.
Det er værd at huske på, inden Lurpak-feberen sætter ind med indkøbsvildelse. I hvert fald hvis man i de mindre byer gerne vil have et sted at købe ind, når juletræet er båret ud.
De økonomiske nøgletal tilsiger, at vi bør bruge flere penge, og især de lokale købmænd har brug for det. Alligevel er forbrugertilliden på minusgrader.
Og hvad så med fløden. Kan den tåle frost? Ja, oplyser Arla. Men opgiv at piske den til skum, når den er tøet op. Også det er en hage ved en overivrig tilbudsjagt.