»Den bedste investering som bilejer« er en hån mod alle

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Oplevelser fra stuevinduet: Bilen er stor, BMW eller Audi. Fælgene funkler, dækkene er brede, og det hele bliver smidt på en parkeringsplads i siden af gaden. Ud vælter, hvad man må formode er forældre, fætre, børn og bedstemødre.

Det sidste, der sker, inden døren smækkes, og flokken uden synligt besvær bevæger sig ind på restauranten, er, at et handicapparkeringskort bliver placeret i forruden. Fra stuevinduet kan det i øvrigt konstateres, at det heller ikke kniber med at rende rundt inde på restauranten. Scenariet udspiller sig ofte og efterlader en vis tvivl: Er handicapkortet i forruden nu helt berettiget?

Tvivlen kan være velbegrundet, for der findes et marked for stjålne handicapparkeringskort, skriver Kristeligt Dagblad. Ifølge Danske Handicaporganisationer, der bevilliger kortene, er 762 handicapparkeringskort meldt stjålet siden 1. januar 2024. De sælges i lukkede Facebook-grupper.

»Dette er den bedste investering for dig som bilejer, især dig som arbejder eller går i skole i en betalingszone,« lyder det bl.a. i en annonce for en tilladelse til 1.400 kr., skriver avisen.

Værdien af en god og endda ofte ledig parkeringsplads er høj, men hvor dybt kan man synke? Ret dybt, er der noget, der tyder på. For der er mange af de attraktive kort i omløb.

Ifølge den socialdemokratiske udlændinge- og integrationsordfører, Frederik Vad, er der siden 2013 udstedt 110 pct. flere kort. I København er givet dobbelt så mange tilladelser som i Stockholm og Oslo. Særligt på Nørrebro er der store chancer for at finde en bil med et blåt kort i forruden. Vad kender til eksempler, hvor folk skifter læge, hvis den første afviser at godkende bilisten til et handicapkort.

Frederik Vad mener at kunne se et mønster: Svindlen lader til at være særligt udbredt i miljøer med anden kulturel baggrund end dansk. Det understøttes entydigt af de dog ikke valide vinduesobservationer.

For mange er handicapkortet helt afgørende for at kunne opretholde et værdigt og nogenlunde frit liv, og misbrug af ordningen er forkasteligt. Det er ikke kun foragt for folk med nedsat førlighed, men også det danske tillidssamfund, og sagen med misbrug af p-kort er desværre blot endnu et tilfælde på en utålelig erodering.

Man griner måske hånligt af p-vagten, for man tror, at det er p-vagten, man snyder. Snyd avler bureaukrati, så lige nu diskuteres det, hvordan ordningen med handicapparkering kan laves om, så det bliver sværere at fuske. Mere bureaukrati rimer på mere besvær for de retskafne, og det er et urimeligt vilkår.

Ingen politikere på Christiansborg lader til at have en løsning. Hverken på p-svindlen eller på et opgør med en kultur, der forhåner Danmark, som vi bør kunne kende det. Det første er nyt. Det er det sidste desværre ikke.

Der tales om en digital erstatning for de blå p-kort, men borgere drukner i forvejen i myndighedernes digitaliseringsiver. En iver, der skaber A- og B-hold, og som efterlader de analoge fortabte, og de nogenlunde digitalt habile forvirrede. Der må kunne findes en praktisk løsning på handicapparkeringen, der gælder i hele EU, og som er brugbar selv i et land, hvor snyd, foragt, hån og en frastødende mentalitet sniger sig ind flere steder.

Frederik Vad har ret, når han skriver, at svindlen med handicapparkeringskort er det lille eksempel på det store, og det store må stoppe.