Der er stadig meget lys, som vi ikke ser i FE-sagen

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Første gang offentligheden så noget til FE-chefen, efter at han i flere måneder havde været som sunket i jorden, havde Lars Findsen medbragt en bog. Titlen, ”Alt det lys vi ikke ser”, var spionchefens budskab til omverdenen om, at meget ikke var kommet frem i den på det tidspunkt allerede stærkt opsigtsvækkende sag.

Betegnende nok blev retsmødet i Københavns Byret afholdt for dobbelt lukkede døre, og byretsdommeren besluttede, at det ikke måtte offentliggøres, hvad Lars Findsen var sigtet for. Længe så det ud til, at anklagemyndigheden kunne få held til at gennemføre en proces, hvis indhold aldrig ville være kommet til offentlighedens kendskab. Et eklatant brud med grundlovens princip om, at retssager så vidt muligt skal være åbne for offentligheden.

Senere i forløbet er der spillet efter andre melodier i danske retssale end den, som anklagemyndigheden lagde op til. Den 27. oktober undsagde Højesteret hemmelighedsprincippet og slog fast, at retssagerne mod Lars Findsen og tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen skulle køre for delvist åbne døre. Reaktionen blev, at retssagerne blev droppet – med den konsekvens, at offentligheden blev efterladt på perronen.

For hvad var og er egentlig op og ned i de opsigtsvækkende anklager, ikke alene mod Findsen og Hjort, men også mod andre medarbejdere i efterretningstjenesterne? De stod trods alt tiltalt efter straffelovens noget hengemte paragraf 109 om at røbe hemmeligheder med en strafferamme på op til 12 års fængsel.

Klogere bliver man ikke af at følge undersøgelseskommissionens arbejde. Møderne i kommissionen foregår bag lukkede døre. Det samme gør afhøringen af vidner, og kommissionen oplyser ikke, hvem der er afhørt. Den har desuden meddelt, at den ikke kan overholde den oprindelige frist for at afgive beretning, den 1. april 2026. Alt tyder på, at der ikke kommer noget fra den kant på denne side af et folketingsvalg.

Det gør der til gengæld fra dem, som var under anklage. Mens den lukkede kommission arbejder, belyses sagen i retten. Jyllands-Posten har afdækket, at to tidligere medarbejdere i FE har meldt chefer for at afgive urigtige erklæringer. De hævder at være blevet mistænkt på et forvansket grundlag. Den ene er tidligere afdelingschef i FE.

Bemærkelsesværdigt er det, at Gorm Martin Larsen, som frem til august 2024 var chef for forebyggende sikkerhed ved FE, nu står frem og taler om »bizarre« afhøringer, og at den måde, som hans underordnede blev behandlet på, efter hans opfattelse var »dybt krænkende og i strid med enhver retsfølelse«.

Endnu vides ikke, om sagerne ender ved en domstol. Derfor er det endnu usikkert, om der kommer et lige så klart lys over sagerne som det, Retten i Lyngby medvirkede til, da den tilkendegav, at det var langt over stregen, da PET-chef Finn Borch Andersen orienterede Folketinget om intime forhold i Lars Findsens privatliv.

Nu tyder en del på, at Findsens sagsanlæg ikke står alene. De sigtede i FE-sagen vil simpelthen ikke finde sig i den behandling, som de har været udsat for.

Man kan håbe, at de i alt tre sager, som nu verserer ved Forsvarsministeriets Auditørkorps, kan medvirke til at kaste mere lys over ikke alene, hvad der foregik, men også, hvorfor det foregik tilbage i 2021, da FE-sagen begyndte at rulle. Mørklægning og deraf følgende mistillid til landets efterretningstjenester er ikke i Danmarks interesse.