Den digitale forstoppelse nærmer sig kvalmegrænsen
Digitaliseringen ruller videre med begrænset blik for borgerne, retssikkerheden eller demokratiet. Det er tid til at trække stikket og trække vejret.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Der er overhængende risiko for massehysterisk åndenød, hver gang man i det offentlige får øje på en ubrugt stikkontakt. Det digitale maskinrum koger så voldsomt, at selv styrelserne har mistet overblikket over deres monstrøse konstruktioner.
Såkaldte selvbetjeningsløsninger, nu også med kunstig intelligens, rulles ud i stor stil.
Engang gjorde man det for at lette borgernes liv, effektivisere systemet og spare penge. I dag virker det mere som en refleks: Kan det digitaliseres, skal det digitaliseres uden først at svare på ”hvorfor”?
Den digitale iver har nu overhalet befolkningens begejstring. En undersøgelse fra forskningsprojektet Algoritmer, Data og Demokrati (ADD) viser, at danskerne tror mindre på digitaliseringen end det offentlige. Kun 42 pct. mener i dag, at digitaliseringen af velfærden er til gavn for borgerne. I 2023 var andelen 58 pct.
Tillid er Danmarks vigtigste råstof, som bør omgås varsomt. Tillid mellem mennesker, tillid til retsstaten, tilliden til politikerne, tilliden til myndighederne og tilliden til det offentlige i det hele taget.
Tilliden skal ikke brændes af på projekter uden egentlig mening, og den mening kan være svær at se, når vitale dele af danskernes digitale identitet og data i bund og grund er lagt i hænderne på internationale techgiganter og overivrige lovgivere.
PET og EU får lydefrit og næsten uden offentlig debat flere beføjelser til at snage i borgernes digitale tilværelse. Det lyder jo tilforladeligt med en »tryghedspakke«, men mere tryghed bliver hurtigt til mere tilsyn, mere kontrol, større risiko for misbrug og dermed endnu en trussel mod tilliden.
Advokatsamfundets seneste analyse af retssikkerheden understreger, at det afgørende fundament af tillid vakler under det gennemdigitaliserede Danmark. Hver tredje advokat advarer mod negative retssikkerhedsmæssige konsekvenser af tryghedspakken.
Hver anden er bekymret for konsekvenserne af en udvidelse af PET-loven, og ifølge Advokatsamfundet mener 45 pct. af borgerne, at grænsen for rimelig overvågning er nået eller overskredet. 20 pct. af danskerne har lav eller ingen tillid til, at myndighederne overholder loven, når de jonglerer med borgernes data.
At det gennemdigitaliserede Danmark desuden skaber bekymrende ulighed, er et velkendt, men desværre ikke mindre problem.
Mange må opgive at finde svar eller hjælp i det offentlige, når relevante spørgsmål overlades til en hjemmesides søgefunktion eller endnu værre en kommunal chatbot med samme forudsigelighed som borgmestervalget i Odsherred. Det er ikke kun de ældre, der støder panden mod skærmen.
Mange samfundsgrupper udfordres i mødet med det digitale Danmark. Krav om digital selvbetjening er digital eksklusion. Det er ikke teknologien som sådan, der er ekskluderende. Det er obligatoriske krav uden alternativer.
Udviklingen er bekymrende, og før endnu en politiker får en fiks idé, eller endnu en eksalteret it-chef ruller næste bølge af skærmpåtvungne ”løsninger” ud, bør man spørge sig selv, om man understøtter eller kompromitterer borgernes rettigheder og retssikkerhed.
Om løsningerne tager udgangspunkt i virkeligheden, om alle borgergrupper kan se sig selv i det, og om der er alternativer den dag, da tålmodigheden, evnerne, villigheden, tilliden eller strømmen forsvinder.