Vi kan ikke bare ignorere Sudans nedstigning til helvede
Verden vender oftest det blinde øje til den morderiske krig i Sudan og en række arabiske staters rolle i den. Det er moralsk og politisk forkert.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Mange vil huske den ballade, det udløste i eftersommeren, da cykelholdet Israel-Premier Tech deltog i cykelløbet Vuelta d’Espana, Spanien rundt. Rasende Palæstina-aktivister endte med at sabotere afslutningen på løbet i Madrid og præmieoverrækkelsen til dets vinder, danske Jonas Vingegaard.
Anderledes stille går det for sig, når man i Europa omgås en sportsinvestor, der er parthaver i en anden uhørt brutal krig.
Petrostaten De Forenede Arabiske Emirater, UAE, har de seneste år bedrevet intensiv sportswashing, altså investeringer i sportsverdenen med henblik på at pynte på sit blakkede politiske ry, der bl.a. omfatter en nøglerolle i borgerkrigen i afrikanske Sudan (UAE’s ledere benægter enhver meddelagtighed).
Det arabiske diktatur kan notere sig solid succes på dette område, for de eneste ytringer, der typisk høres, når emiraternes stærkeste sportslige aktiv, den engelske fodboldklub Manchester City, optræder, er de klapsalver, der ruller ned mod holdets angrebsstjerne Erling Haaland.
Der kunne ellers være god grund til en solid omgang buh-råb mod regimet i Abu Dhabi, som spiller en særdeles aktiv rolle i at holde gang i en krig, der på to et halvt år har kostet over 150.000 liv og sendt anslået 12 mio. på flugt. Antallet af mennesker truet af sult i regionen kan være så højt som 25 mio.
»Sudans nedstigning til helvede fortsætter uophørligt,« skrev franske Le Monde tidligere på ugen.
Det interesserer bare stort set ikke den internationale opinion.
Sportstilskuernes selektive opmærksomhed er således ganske betegnende for omverdenens tilgang til den afrikanske krig, der står helt i skyggen af andre globale spørgsmål.
Vi bad researchafdelingen i JP/Politikens Hus optælle medieomtalen af Ukraine, Gaza og Sudan i fire danske dagblade (JP, Berlingske, Information og Politiken). Resultatet er lidt af en øjenåbner: Hidtil har der i år i de fire aviser været godt 1.400 omtaler af Ukraine (i forskellige formater og sammenhænge), over 900 af Gaza – og 33 af Sudan.
Det er med rette, at krigen i Ukraine dækkes så intenst, for dens udfald vil få direkte sikkerhedspolitiske konsekvenser for os herhjemme årtier fremefter. Krigen i Mellemøsten er også uomgængelig alene qua sit omfang – og mange i Danmark har på den ene eller anden facon nære forbindelser til området.
Men tallene understreger, i hvor høj grad krigen i Sudan er ude af øje og ude af sind, selvom en række af aktørerne i den er lande, vi har en grad af kontakt med.
Flere regionale magter er nemlig dybt involverede i krigen i det østafrikanske land. Udover UAE er særligt Egypten og Saudi-Arabien delagtige. Der er tale om lande, som enten modtager betydelig vestlig støtte, eller som i disse år søger at styrke båndene til Europa og USA. Vesten i almindelighed og Washington i særdeleshed burde således have seriøse muligheder for at influere på situationen, men hidtil er der sket forbavsende lidt.
Kynikere vil mene, at vi kan tillade os at være ligeglade med Sudan, fordi det ligger så belejligt langt væk og ikke i noget videre omfang influerer på vores hverdag.
Men som vi allerede har set i Ukraine, kan et verdenssystem i ekstrem ubalance i høj grad blive en trussel også mod os. Og risikoen for et øget pres mod Europa, bl.a. i form af flygtninge og migranter, er betydeligt, hvis væsentlige dele af Afrika – et kontinent, hvor befolkningstallet fortsat vokser – skulle synke ned i kaos.