Hold den farlige populisme i meget kort snor
Når politikere fremturer med billetsælgende budskaber med den svaghed, at de er mere eller mindre usande, så undergraver de demokratiet og i sidste ende deres egen troværdighed.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Kører der slet ingen busser fra Støvring om lørdagen? Bliver landsbyskolen i Astrup virkelig lukket? Var der egentlig »højlydt bønnekald« fra højtalere ud over et industrikvarter i Brøndby Strand? Begik Israel virkelig folkemord i Gaza?
Spørgsmålene kan stilles, fordi kendte politikere – Inger Støjberg, Mikkel Bjørn og Pelle Dragsted – har skabt tvivl om, hvad der egentlig er fakta i ovennævnte tilfælde.
Man kan jo håbe, at der blot er tale om et par svipsere eller dårlig research. Alvorligt er det ikke desto mindre. For virkeligheden er, at der faktisk kører busser fra Støvring på lørdage, skolen i Astrup slet ikke er i fare for at blive lukket, bønnekaldet i Brøndby Strand ikke kan dokumenteres, og Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag har endnu ikke taget endelig stilling til krigens gru i Gaza.
Vi står altså med eksempler på danske politikere, der sender fordrejede og usande budskaber, både tekst og levende billeder, ud i omløb på sociale medier. Det er noget af det sidste, vi har brug for. Der er som bekendt rigeligt med misinformation, ekkokamre og fake news at kløjs i. Vores folkevalgte bør holde sig langt fra at bidrage til miseren.
Vi ved fra USA, hvor farligt det er, når magtfulde politikere manipulerer med fakta. Vi ved, hvor giftigt det er, når ”alternative fakta” pludselig konkurrerer med virkeligheden. Vi ved, hvor undergravende det er for samtalen og demokratiet, når ingen længere kan lade sig overbevise af fakta.
Der er en grund til, at diktatorer manipulerer med fakta og konstruerer virkeligheder – det er vejen til at retfærdiggøre egen politik og magtudøvelse. Det er selvfølgelig meget langt fra eksemplerne med skolegang, buskørsel, bønnekald og folkemord, men vi må ikke glemme, at vores demokrati hviler på, at oplyste og dannede borgere har adgang til troværdige og faktuelle oplysninger.
Hvis vi ikke kan diskutere fra samme udgangspunkt, er demokratiet nemlig i forfald. Derfor skal den farlige populisme holdes i meget kort snor. Selv når det handler om nogle på overfladen små ting.
Nogle kalder vores verden for ”postfaktuel”, en verden, hvor fakta ikke længere har relevans eller er til at stole på.
Hvis det ikke allerede er tilfældet, så virker det desværre til, at vi er på vej i den retning. Derfor skal vi alle trække i den modsatte retning. Eksemplerne kan synes små, men vi kender alle til rigtigheden i ordsproget om mange bække små. Derfor skal selv de små populistiske forvridninger og deciderede løgne stoppes med det samme, de opdages.
Om de indledende eksempler er udtryk for kynisme, dumhed eller dovenskab skal stå usagt. Men bevidst eller ubevidst bidrager politikerne på denne måde til at skubbe grænserne for, hvad der anses som legitimt i den offentlige debat. Det leder til fordummende debat, delegitimering af modstandere og polarisering af befolkningen.
Man fejer som bekendt trapper oppefra. Vores folkevalgte må og skal holde sig for gode til at manipulere bevidst, ligesom de må gå forrest med gøre sig umage for at have styr på fakta. Tilliden til vores folkevalgte og en oplyst offentlig debat er helt afgørende for demokratiets bæredygtighed. Et demokrati hviler på, at både dets borgere valgte politikere er deres ansvar bevidst.
Som mindstemål kan vi vist godt kræve ordentlig research fra vores politikeres side.