Vi er på vej ind i en ny og farlig atomalder
Atomoprustning 2.0 kan blive farligere og mere kaotisk end Den Kolde Krig.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
De sidste traktater på nedrustningsområdet kan stå for fald, og risikoen for nye prøvesprængninger og spredning af a-våben er kraftigt tiltagende.
Få dage efter Rusland afprøvede avancerede våbensystemer, som angiveligt skal indpasses i landets atomslagstyrke, meddelte Donald Trump natten til torsdag dansk tid, at USA overvejer at genoptage sine prøvesprængninger.