Tomgang har udløst sort sol over grænsebutikkerne
Stærene flyver mod syd. Danskerne kører den anden vej med bagagerummet fyldt med fødevarer.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Det er sæson for sort sol og massevis af overfyldte indkøbsvogne i grænseregionen. For stærene flyver mod overvintring i England, fødevarepriserne rykker opad, og danskerne trækker mod lavere priser syd for grænsen.
Grænsebutikkerne melder om flokke af prisbevidste danskere, hvis statsminister på Facebook har skrevet, at »priserne i supermarkedet kan hurtigt tage pusten fra en, når man står foran køledisken«. Det måtte ikke blive dyrere at lave kødsovs, har hun lovet.
Den nye emballageafgift risikerer ikke bare at bytte glas ud med plastic – den har også lagt endnu et låg af papirarbejde over erhvervslivet. Og så har den gjort det endnu dyrere og udmattende at handle i de danske supermarkeder.
Syd for grænsen vågner direktøren for Fakta i Tyskland derimod nu tidligt om morgenen for at tjekke omsætningen. Tallene viser vilde stigninger i salget af fødevarer. Blandt andet går mælk som tre rammer Royal Export på tilbud. Salget af mælk er steget med 500 pct., lyder det fra Kasper Allermann.
»Vores teori er, at kunderne køber med til naboer og venner, når de alligevel er her,« siger direktøren.
Hos De Samvirkende Købmænd er begejstringen forståeligt nok til at overskue, men man kan ikke klandre prisbevidste danskere på og med træk.
Emballageafgiften har skabt endnu større incitament til at henlægge handlen til bl.a. Tyskland, hvor fødevaremomsen i forvejen kun er 7 pct. I Sverige halveres den næste forår til 6 pct. I Danmark er regeringens vilje- eller handlekraft på nul.
Inden åbningstalen i Folketinget lovede statsministeren, igen på Facebook, at tale om fødevarepriserne. Men det blev ved snakken. Der var ingen bud på løsninger, ingen hjælp på vej til de danskere, for hvem priserne ikke bare er på chokniveau, men ligefrem gør ondt værre. Jo, man vil undersøge, om det teknisk kan lade sig gøre at sænke momsen på fødevarer. Med tanke på sms-sagen bliver man i tvivl om, hvorvidt alle løsninger overvejes.
Dagen efter sin tiltrædelse lovede den nye skatteminister, Ane Halsboe-Jørgensen, at hun ville »se på« muligheden for lavere fødevaremoms. Forgængeren, Rasmus Stoklund, forklarede, at de gamle it-systemer gør det så besværligt, at det kan tage tre år – mindst. Selv med et teknologisk mirakel har ingen i regeringen reelt lovet at gøre noget.
Venstre vil måske sænke momsen, hvis man engang finder »den rigtige model«, som Troels Lund Poulsen sagde på partiets landsmøde i weekenden. Indtil da må danskerne væbne sig med mere tålmodighed end ved kassen hos Fleggaard.
I store dele af Europa har man vist, at grøn omstilling og sunde husholdningsbudgetter ikke behøver at være modsætninger. Når man ser, hvad andre lande gør, bliver det tydeligt, at vores problem ikke kun er teknisk – det er også politisk.
Danmark har Europas næsthøjeste fødevarepriser og den største momssats, men skatter og afgifter har sjældent fyldt i valgkampene. Det kan ændre sig nu – og det er på høje tid. Dansk Folkeparti har allerede omsat dyrt kød og mælk til vælgeropbakning, og en del af vælgerne kommer fra Socialdemokratiet.
Uanset om det bliver billigere at få passet børnene, uanset om elafgiften fjernes, og uanset om de ældre skal betale mindre for et måltid mad, skabes danskernes åndeløse indtryk af den økonomiske virkelighed ved køledisken. Statsministeren har selv skrevet det på Facebook. Så søger vi mod Calle og Fakta, vælgerne mod Dansk Folkeparti. Kun stærene vender hjem af sig selv til foråret.