Antisemitisme er forkasteligt. Den sandhed kan ikke gradbøjes

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

En flok 11-årige knægte blev i sidste uge forhindret i at spille fodbold i Brønshøj, fordi de er jøder. Af frygt for risiko for propalæstinensiske demonstrationer.

En fitnessinstruktør blev forsøgt fyret fra et træningscenter på grund af sin jødiske herkomst.

På et gymnasium i Gentofte blev der lavet graffiti med hagekors og budskaber som »Hitler gjorde intet forkert« og »Jøder voldtager børn« på toiletter.

Indslag med »Død over israelere« har hele tiden været et fast element under propalæstinensiske demonstrationer.

Det er desværre ikke løgn, men sandt og tragisk.

Det er mere end det. Det er vanvittigt og forkasteligt. Og det er skræmmende, at det kan finde sted her i 2025 i et Danmark, der ellers aldrig har huset radikaliserede ideologier, men historisk har afvist antisemitisme, kommunisme såvel som fascisme og nazisme – og som bekendt reddede de fleste af sine jøder under Besættelsen.

Alligevel er antallet af antisemitiske hændelser steget markant i de seneste år. Det vidner både indberetninger til Det Jødiske Samfund og den seneste rapport fra Institut for Menneskerettigheder om. Antisemitisme er åbenbart ikke længere noget, man kun finder i ekstremistiske kredse – antisemitisk had er ved at blive hverdagsnormalt.

Når jøder i det daglige føler sig utrygge ved at bære en jødisk identitet, undlader at nævne deres religion, gemmer både kippaer og smykker af vejen og lever på hemmelige adresser; når synagogen og den jødiske skole har brug for bevogtning, og når unge knægte ikke kan spille fodbold, fordi de er jøder – så er antisemitisme trængt alt for langt ind under huden på hverdagen.

Så hvad foregår der her i 2025?

Hvis du forestiller dig, at bagmændene er en flok kronragede og jødehadende højredrejede nazister, så er det ikke den slags ekstremister, der er i aktion. Det var som bekendt heller ikke den slags, der slog jødiske sportsfolk ihjel ved OL i 1972, halshuggede den franske skolelærer Samuel Paty i 2020, fordi han havde undervist i Muhammed-tegningerne, eller saboterede dette års Spanien Rundt, fordi et israelsk hold deltog.

Jødehadet og voldsparatheden har nemlig altid eksisteret i muslimske og venstreradikale miljøer. Der er i dag omkring 320.000 muslimer i Danmark, hos hvem antisemitisme alt andet lige ikke er en ekstremistisk holdning. Der er en grund til, at der stort set ingen jøder lever i nogen muslimske lande overhovedet.

Konflikten i Gaza er selvsagt forklaringen på disse års opblussen. Men det må gøres tydeligt for alle i disse miljøer, at antisemitisme hører ingen steder hjemme, og at danske jøder selvsagt ikke skal angribes eller tages som gidsler på grund af den politik, en israelsk regering fører.

Antisemitisme skal bekæmpes aktivt gennem undervisning, forebyggelse og straf. Forældre må tage deres grundlæggende ansvar. Skoler, politi og politiske partier må tage deres. Ekstrem radikalisme har aldrig været en del af dansk kultur og må ikke blive det.

Der har været jøder i Danmark i 400 år. I dag bor og lever her blot 6-7.000. Den meget lille minoritet skal sikres et fortsat trygt og sikkert liv i vores land.

Den voksende antisemitisme må aldrig normaliseres, men skal blive ved med at stå som noget entydigt forkasteligt. Og den må aldrig omgives af tavshed eller handlingslammelse.