Trump lukker munden på den frie presses satire og kritik
Trumps højrefløj er så nærtagende, at deres bud på cancel culture i virkeligheden ikke er et hak bedre end venstrefløjens. Og udviklingen er også en advarsel til os i Europa.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Noget er råddent i den amerikanske medieoffentlighed. Først blev talkshowværten Stephen Colbert sendt ud på et sidespor, officielt med økonomi som begrundelse. Nu er en anden vært – Jimmy Kimmel – suspenderet på ubestemt tid, fordi han sagde noget om Trump i forbindelse med drabet på Charlie Kirk.
To af landets mest kendte talkshowværter skal pludselig væk fra skærmene. Kimmel med det samme, Colbert om et halvt år. Er det bare tilfældigt? Næppe.
Det ligner derimod til forveksling, at deres tv-stationer, henholdsvis CBS og ABC, føjer sig for politisk pres fra Trump. CBS er netop blevet overtaget af Skydance Media med David Ellison i spidsen, der tilsyneladende gladeligt vil gøre CBS til noget, der er meget lettere at goutere for Trump. Den frie presse i USA er altså ikke længere helt så fri.
Kimmels sag er klar. I en monolog kritiserede han reaktionen på mordet på Charlie Kirk og antydede, at konservative kræfter udnyttede tragedien politisk. Reaktionen kom hurtigt. Politikere, kommentatorer og MAGA-aktivister krævede hans hoved på et fad. ABC bøjede sig for presset, og showet blev taget af skærmen.
Colberts sag ligner en anden version af samme historie. Hans program har fortsat et stort publikum, men han er blandt de skarpeste kritikere af Trump. Da han begyndte at grave i en økonomisk aftale, der kunne stille Trump i et dårligt lys, gik der ikke længe, før CBS besluttede at lukke showet fra maj 2026. Man siger »økonomi«, men alle kan se, at det lugter af politisk bekvemmelighed.
Bliver Jon Stewart den næste?
I et åbent demokrati skal satire og kritik kunne tåles af både mediehuses ledelser og politiske magthavere. Journalister og satirikere skal på vegne af befolkningen være kantede, udfordrende eller direkte ubekvemme og kunne stille magthaverne til ansvar for deres beslutninger og handlinger. Det er kernen i demokratier, og det er derfor, at autokrater som det første til alle tider har sat sig tungt på medierne. Køb og kontrol af medieplatforme, fyring af kommentatorer og aflysninger af shows er som taget fra den håndbog.
Trump har selvfølgelig nydt hvert sekund: »Godt for Amerika,« skrev han, da Kimmel blev taget af skærmen. Når en præsident jublende kan notere, at en kritiker bringes til tavshed, burde alle alarmklokker ringe.
Det er stærkt kritisabelt, at mediehuse hellere vil undgå kontroverser med præsidenten og investorer, der støtter ham, end at værne om den frihed, der i generationer har været selve hjertet i amerikansk kultur. Mediehusene må stå ved deres redaktøransvar: Hvis man tror på frihed, satire og kritik, må man stå fast i stormen. Medierne skal stå vagt om friheden, når den er mest presset – ikke kun når ordene falder pænt i ens egen retning.
Begivenhederne i USA bør være en advarsel til europæiske medieledelser og politikere: Censur og undertrykkelse fører til mistillid og vrede. Europa er allerede udfordret. For mange mennesker på både højre- og venstrefløj tyer i disse år til aggressive eller direkte voldelige demonstrationer på ryggen af en voksende oplevelse af censur i den offentlige debat.
Det handler med andre ord langtfra kun om Trump, Kimmel og Colbert derovre. Det handler også om den offentlige debat her – om at der skal værnes om friheden til at sige ting, der gør ondt på de økonomiske og politiske magthavere.