PET og FE’s hemmeligheder må aldrig ende med justitsmord
PET og FE skal beskytte os mod terror og fjender inde- og udefra. De skal ikke være en trussel mod den retssikkerhed, der er fundamentet for vores demokrati.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Højesterets dom i Ahmed Samsam-sagen er både en personlig sejr for ham og en lussing til PET og FE.
Nu er det nemlig slået fast, at Samsam faktisk arbejdede for efterretningstjenesterne under sine rejser til Syrien i 2013 og 2014.
At det krævede en årelang kamp, flere retssager og til sidst landets højeste domstol at nå dertil, siger alt om, hvor dybt problemet stikker.
For hvad er vi egentlig vidne til? Først en mand, der efter egne udsagn rejser ind i et krigsramt Syrien som agent for Danmark for derefter at blive overladt til sig selv, dømt i Spanien som terrorist til otte års fængsel.
Dernæst et forløb, hvor de danske tjenester hårdnakket nægter at be- eller afkræfte samarbejdet – også da en udenlandsk domstol efterspørger det.
Nu har Højesteret tvunget PET og FE til at anerkende det, som Samsam har sagt hele tiden. Man forstår godt, hvorfor han kalder deres håndtering amatøragtig.
Samsam-sagen er desværre ikke et enestående eksempel. Vi har allerede set sagerne mod Claus Hjort Frederiksen og Lars Findsen bryde sammen, netop fordi efterretningstjenesterne ikke ville fremlægge fortrolige oplysninger i retten.
Resultatet er en retstilstand, hvor alvorlige sager ender i juridisk vakuum. Enten ender vi med justitsmord, fordi oplysninger holdes skjult, eller også falder sagerne til jorden, fordi retten ikke kan dømme på et ufuldstændigt grundlag.
Begge dele er dybt utilfredsstillende i et retssamfund.
Vi kan ikke leve med en situation, hvor statens mest magtfulde og hemmelige institutioner kortslutter retssystemet. Selvfølgelig må og skal der være hemmeligheder.
Selvfølgelig må hovedreglen være, at et samarbejde med tjenesterne er fortroligt og hemmeligt. Men der må også være en mekanisme, der sikrer, at retten kan fungere – at dommere og forsvarere får det nødvendige indblik til at undgå, at uskyldige mennesker ofres på statens alter.
Når efterretningstjenesterne ikke magter balancen, undergraves tilliden. Tillid er i sidste ende deres vigtigste kapital. Vi har som borgere ingen mulighed for at kontrollere tjenesterne. Vi kan ikke efterprøve deres vurderinger. Vi kan ikke se deres beviser.
Det eneste, vi kan, er at have tillid til, at de arbejder professionelt og inden for rammerne af lov og ret. Hver gang en sag som denne ender i sammenbrud, forvitrer den tillid.
Folketinget må se nøje på, hvordan forholdet mellem efterretning og retssikkerhed er indrettet. Vi er nødt til at overveje, hvilke oplysninger tjenesterne kan og skal fremlægge i retssager.
Vi er nødt til at skabe procedurer, hvor hemmeligheder beskyttes, uden at retssager degenererer til skueprocesser.
Der er erfaringer at hente i andre lande, hvor særlige dommere får adgang til det mest følsomme materiale og dermed kan kontrollere, om en sag kan bære.
At Højesteret nu har givet Samsam medhold, ændrer ikke på, at han allerede har tilbragt år i fængsel. At han var vores mand i Syrien – og alligevel blev forrådt af de tjenester, han arbejdede for – vil stå som et mørkt kapitel i dansk retshistorie. Forhåbentlig får han sin sag genoptaget i Spanien.
Vores tillid til både domstole og efterretningstjenester skal ikke unødigt sættes på spil. PET og FE skal beskytte os mod terror og fjender inde- og udefra. De skal ikke være en trussel mod den retssikkerhed, der er fundamentet for vores demokrati.