Regeringen fjerner moms på bøger: Hvad vil forlagene med millionerne?
Omsider kom regeringen til fornuft og sløjfer nu bogmomsen, som Danmark har været ret alene om at hævde. Nu skal forlagene så vise, at de kan løfte de nye muligheder.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Regeringen vil fjerne bogmomsen – en historisk beslutning, der er både klog og klædelig.
Al tale om kulturel og åndelig oprustning har hele tiden skurret gevaldigt imod verdens højeste bogmoms på 25 pct. Aviser har siden indførelsen af momsen i 1967 været fritaget for moms med henvisning til deres demokratiske betydning, så det giver kun mening, at bogen nu får de samme vilkår. Hvis noget inkarnerer dannelse, kultur og demokrati, så er det læsning og litteratur.
Danmark har alt for længe været en undtagelse i Europa. Andre lande har for længst gjort bøger billigere gennem lav eller slet ingen moms som en del af en aktiv kulturpolitik.
Resultatet har været meget dyr litteratur hertillands, hvor både læseglæde og -evner er under pres. Litteraturen får nu bedre økonomiske rammer. Regeringens udspil er en sejr for hele kredsløbet omkring bogen.
Men fjernelsen af bogmomsen skaber ikke i sig selv flere læsere, blot et økonomisk råderum. Hvis det fyldes med tavshed og skjult profit, risikerer vi, at litteraturens krise fortsætter – denne gang endda med skuffelsen over et politisk løfte, der blev udhulet af manglende vilje.
Nu kigger vi derfor alle meget bestemt på de danske forlag. For når staten nu lader små 300 mio. kr. blive i det litterære økosystem, så er spørgsmålet selvsagt, hvad der bliver af dem?
Vil vi blot se, at de millioner forsvinder direkte ned på forlagenes bundlinje, skjult bag fine ord og uklare regnskaber?
Eller kommer det forfattere og læsere til gode? Kommer vi til at se billigere bøger i butikkerne, så flere får råd til at læse? Får forfatterne højere royalties – de står trods alt for den grundlæggende værdiskabelse i systemet? Vil bøgerne blive lavet i bedre og dyrere kvalitet, der får dem til at holde i mange generationer? Nogle forlag har tydeligvis også brug for en korrekturlæser eller tre.
Eller vil vi se lidt af alt sammen på én gang?
Det vil formentlig være muligt at forene de forskellige hensyn. Det afgørende er, at branchen selv melder tydeligt ud. Det forpligter, når staten afstår fra indtægter i kulturens og demokratiets navn.
Tillid skabes kun ved gennemsigtighed, og i et land som Danmark bør det være en selvfølge, at man også i bogbranchen kan stå på mål for, hvordan kulturpolitiske gaver forvaltes. Hvis forfattere og læserne ikke kan mærke en tydelig forskel, vil nulmomsreformen være en tabt mulighed.
Vi vil gerne se konkrete prisfald, også på bagkataloger, så litteratur åbenlyst bliver billigere. Vi vil gerne se, at forfatterne får andel i forbedringen – højere royalties og nye bonusordninger. Forlagene bør ikke løfte kvaliteten dér, hvor det betyder noget, men også vise og dokumentere det.
Danmark har nu fået en mulighed for at investere i litteratur, demokratisk dannelse og læseglæde – alt i én bevægelse.
Nulmoms var den politiske del. Med den følger en forpligtigelse i forretningsmæssigt at omsætte den til reel forandring til gavn for forfattere og læsere. Vi står med en historisk mulighed for at styrke læsningen, litteratursystemets økonomi og bogens kvalitet på én gang.
Nu afhænger alt af, hvor stor en del af de små 300 mio. kr., der bliver til billigere og bedre bøger i et mere retfærdigt og levedygtigt litterært økosystem – og hvor lille en del der ender på bundlinjen.