Wammen stråler. Men 58.000.000.000 kr. er danskernes penge
Wammen overrasker ingen ved at opjustere råderummet. Den store nyhed vil være ikke at bruge dem på dit og dat.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Finansminister Nicolai Wammen melder om endnu en gigantisk korrektion af det økonomiske råderum, og det er en overraskelse på linje med julepynt i oktober.
Wammen har for længst erkendt, at Finansministeriets modeller til at udregne størrelsen på det økonomiske råderum har været fejlbehæftede og for pessimistiske. Det tør antydes. Siden 2022 har Finansministeriet opjusteret forventningerne til dansk økonomi frem mod 2023 med over 100 mia. kr. Prognoserne har med andre ord båret præg af det upålidelige.
Hvad vi derimod kan regne med, er, at timingen i de talrige opjusteringer. For en opjustering kommer ofte med en regning. Denne gang en strukturelt forandrende. Det historiske løft af forventningerne til dansk økonomi på hele 58 mia. kr. lander, dagen før Nato-topmødet begynder. Her vil Danmark tilslutte sig ambitionen om at styrke forsvarsudgifterne, så de tilsammen vil udgøre 5 pct. af bnp. Det svarer til 11 pct. af det samlede offentlige forbrug.
Det er rigtig mange penge, og med Wammens opdaterede regneark vil det hele glide lidt nemmere ned. Også det faktum, at vi står over for den største stigning i det offentlige forbrug, som vi har set i mange årtier. Derfor er der god grund til at holde på pengene, hvor svimlende beløbet 58.000.000.000 kr. ellers forekommer.
For Wammen har ikke pludselig fundet de mange milliarder i statskassen, sådan som opjusteringer ofte bliver fremlagt. Råderummet er og bliver en prognose bygget på fremskrivninger og forventninger, men uden at kunne tage højde for pludselige forandringer i forudsætningerne.
Beskæftigelsen er stadig rekordhøj. Flere ældre bliver på arbejdsmarkedet, der er kommet mere international arbejdskraft til landet, og flere indvandrere har fået job.
Alle de positive takter har Finansministeriets gamle modeller ikke kunnet tage højde for. Men kan den nye tage højde for en vild og omskiftelig verden?
Eksportvirksomhederne oplever generelt fremgang, men uden for landets grænser lurer dynamikker, der kan bringe dansk økonomi i ubalance. USA’s toldkrig ulmer, den globale handel trues. Der er stadig krig på kontinentet og nu også markant eskalering i Mellemøsten, der udover destabilitet også truer olieforsyningen og dermed priserne.
Inden for egne grænser er der brug for et varsomt blik. Der er brug for alle initiativer, der kan modvirke den defokusering, verdens konstante kriser kan udløse, og den potentielt handlingslammende proportionsforvrængning, de mange ekstra prognosemilliarder kan skabe.
Allerede nu høres kravet om genindførelse af store bededag. Behovet for at styrke Forsvaret diskuteres derimod ikke. Så lad os bruge krudtet på at debattere nødvendige reformer, og hvordan der kan skabe en bare nogenlunde bedre balance mellem de mange hårdt tjente skattekroner og det offentliges evne til at bruge dem forbløffende hurtigt.
For nylig varslede Wammen, at omkostningerne i den statslige administration skal reduceres med mindst 5,5 mia. kr. frem mod 2030. At nedbringe bureaukratiet, afskaffe tossede regler og latterlige dokumentationskrav har været en parole for skiftende regeringer gennem mange år. Hjulpet har det ikke. Alene i kommunerne er administrationsudgifterne steget med 917 mio. kr. fra 2023 til 2024, viser nedslående tal fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Danmark er europamestre i samfundsøkonomi, men har også sort bælte i at bruge de mange penge skabt af danske borgere og virksomheder.