Kulturel oprustning? Forbyd mobiltelefoner i skolen, beskyt sproget, og gør litteratur billigere
Vores børn forglemmer sig selv i skærmene, vores sprog bliver snigende amerikansk-engelsk, og vores litteratur er rasende dyr. Det er en kulturel og demokratisk krise.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Udover vores militære oprustning skal vi selvfølgelig også styrke vores indre modstandskraft. Men hvad betyder det konkret?
Et godt eksempel er morgensang i skolerne. Kulturministeren skal derfor have tak for, at der nu efter en målrettet kampagne synges på over halvdelen af landets skoler.
Derudover er oprustning for ånden dog tilsyneladende ikke noget, der haster. To eksempler:
Regeringen når ikke at få et forbud mod mobiltelefoner i skolerne færdig, så det kan træde i kraft fra begyndelsen af næste skoleår. Vi skal altså frem til august 2026. Et forbud skal ikke hastes igennem, meldes det, og i mellemtiden må skolerne så selv få skærmene af vejen.
Regeringen har sagt nej tak til forslaget om en sproglov fra K og DF. Vi har ellers ladet vores dagligdagssprog invadere af amerikansk-engelsk, som også virksomheder og videregående uddannelser i stigende grad benytter. H.K.H. Kong Frederik kalder sit løb for “Royal Run”. Hvorfor egentlig det? Et folk er ikke et folk uden et modersmål. En kultur og dens traditioner eksisterer ikke uden et fælles, historisk sprog.
Det burde der gøres noget ved. Og der er andre oplagte handlemuligheder:
Vores sprog afhænger også af, at vi læser det. Danmark har med 25 pct. verdens højeste bogmoms. I Frankrig betaler de kun 5 pct., og i Norge og UK er der slet ikke moms på bøger. Fordi litteratur anses som et grundlæggende element i et demokrati. Lavere moms vil give flere danskere råd til at købe og læse flere bøger. Både vores sprog og dannelse vil styrkes. Der er fremsat et borgerforslag om fjernelse af bogmomsen. Hvis 50.000 skriver under, så skal Folketinget tage forslaget op. Hermed en opfordring til at gøre det.
I 1965 var der i øvrigt 665 boghandlere i Danmark. I dag er der under 300 tilbage, hvoraf op imod halvdelen med al respekt mere forhandler skoletasker og brætspil end litteratur. Den frie prissætning på bøger bidrager til boghandlernes død. Den har givet supermarkeder og netboghandlere mulighed for at sænke prisen i sådan en grad, at rigtige boghandlere og det brede sortiment forsvinder. En fast pris bare det første år efter udgivelse vil give os flere rigtige boghandlere, der ikke kun fører de store forlag og deres pr-kampagnebårne bestsellere, men også de små forlags smalle bøger.
Samtidig forsvinder vores biblioteker. I 1988 kunne danskerne finde litteratur på 250 hovedbiblioteker. I 2021 var der knapt 100 tilbage. I 1988 var der 788 biblioteksfilialer og 68 bogbusser. I 2021 var der kun lidt over 300 filialer og 16 bogbusser tilbage. Det er en enorm forringelse af danskernes frie adgang til litteratur hen over de seneste 25 år.
Et folks forhold til dets sprog og litteratur er afgørende for dets kulturelle fællesskab og styrken af dets demokrati. Det at tænke, tale, læse og skrive på vores danske modersmål kultiverer os selv og vores kultur. Litteratur initierer spørgsmål, samtaler, diskussioner og erkendelser. Alt det, vi som individer dannes af, og som demokratier bygges på.
Vores børn forglemmer sig selv i skærmene, vores sprog bliver snigende amerikansk-engelsk, og vores litteratur er rasende dyr. Det er en kulturel og demokratisk krise. Nogen kunne godt sætte tempoet lidt op med den kulturelle oprustning.