Danmark har fået et islamistisk parti
Frie Grønnes landsmøde har netop vedtaget, at »det skal være officiel politik at arbejde for en opløsning af den zionistiske stat Israel«. Bør det bekymre? Ja.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Israel skal bekæmpes med alle midler. Israel skal fjernes fra landkortet.
Sådan har det lydt fra den arabiske verdens mest radikale stemmer siden Israels oprettelse i 1948. De har aldrig været interesseret i fred. Målet har været at få Israel opløst. Derfor har israelerne i generationer måttet forsvare sig imod krigshandlinger, selvmordsaktioner og terrorangreb.
Nu lyder krigserklæringen også fra Danmark. Frie Grønnes landsmøde har netop vedtaget, at »det skal være officiel politik at arbejde for en opløsning af den zionistiske stat Israel«.