Mette Frederiksens første reaktion var et følelsesladet brev til enkemand. Det næste træk virker næppe
Hvorfor er nye regler for Kærshovedgård ikke indført for længst? I bund og grund er de nok ligegyldige.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
En 35-årig beboer på det, der kaldes et udrejsecenter, men hvor folk bliver hængende, er tiltalt for i alt 22 forhold, herunder for den 24. april 2024 »uagtsomt og under særligt skærpede omstændigheder at have forvoldt en andens død«. Ifølge anklageren kørte manden 111 km/t med hash i blodet – med andre ord helt uden for rækkevidde.
Trafikdrabet på en 55-årig kvinde, hustru til Sven Anders og mor til to, er den foreløbigt mest tragiske, men langtfra eneste konsekvens, som borgerne på egnen i det midtjyske har oplevet ved at bo tæt på Kærshovedgård – et sted, hvor kriminaliteten blandt beboerne vokser.
139 personer er fra 2017 til 2024 dømt for kriminalitet i Danmark, som for længst har erklæret dem uønskede. Alligevel kan de leve nogenlunde frit på og uden for Kærshovedgård.
Flere forsøg på en løsning er kuldsejlet, mest selviscenesættende, da den daværende radikale leder Morten Østergaard igen bragte sig på dybt vand ved at svømme til Lindholm i protest mod planerne om at flytte udrejsecentret dertil.
Kvindens meningsløse død berører selvsagt lokalområdet. Heller ikke statsministeren er upåvirket. Efter et møde mellem hende og Sven Anders på TV Midt-Vest skrev hun i et brev til enkemanden:
»Som jeg sagde i Holstebro, så vil vi som regering ikke bryde de internationale regler. Men som regering vil vi udfordre og afsøge rammerne for reglerne. Så vi kan beskytte det Danmark, vi kender og holder af.«
Udvisningsreglerne skal strammes, mente Mette Frederiksen, og på dagen, hvor sagen mod den 35-årige begyndte ved Retten i Herning, fremlagde regeringen et lovforslag: Udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, får kørselsforbud.
Knivloven skal nu også gælde på et udrejsecenter – som om det ikke for længst burde være forbudt at gå med kniv i de omgivelser. Gruppen skal i fremtiden ikke have adgang til en række offentlige ydelser som SU, de almindelige sundhedstilbud, og de fratages muligheden for at drive virksomhed.
Man kan med rette og forundring spørge, hvorfor disse tiltag først kommer nu? Og så på den anden side: Det er måske ligegyldigt, for de hjælper næppe.
Det er blot nye love at bryde for en gruppe af mennesker, som af gode grunde er udvist af landet, men som vi endnu ikke har formået at sende hjem. Skræmmende mange af beboerne på Kærshovedgård har så rigeligt vist, hvor lidt de respekterer dansk lov, og hvor meget de foragter det danske samfund.
Man kan sige, at beboerne på Kærshovedgård, der f.eks. har fået afslag på asyl, men modsætter sig hjemsendelse, er dømt til udvisning, lever på tålt ophold eller på andre måder er uønskede i Danmark, intet har at tabe. Men det har de mennesker, som tilfældigvis bor i nærheden af udrejsecentret.
Sven Anders og hans to børn led det ultimative tab, da hans kone og deres mor blev dræbt på rute 13 ved Nørre Snede. Vi andre taber »kun« forestillingen om et retfærdigt, regelfunderet samfund.
»Jeg ved, at mine ord ikke fjerner den sorg og smerte, du og dine børn er efterladt med. Men du skal vide, at vi vil gøre, hvad vi kan, for at det samme ikke skal ske for andre,« skrev Mette Frederiksen til Sven Anders.
Indholdet i regeringens lovforslag emmer af betimelig selvfølgelighed og står derfor ikke mål med hverken tragedien eller Mette Frederiksens løfter.