Danmark har en 175-årig, som ikke må dø

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Vi hører så tit om Danmarks Statistik. Blot i løbet af det seneste år har danske aviser refereret til institutionen over 7.694 gange, og har du allerede nu svært ved at holde dig vågen, så bare vent – flere tal følger.

Tallene fortæller, hvordan en institution gennem 175 år har beskrevet en kolossal udvikling i bl.a. befolkningssammensætningen, udenrigshandelen, beskæftigelsen samt forbruget og leverer noget af det, der på samme tid er allermest presset og allermest afgørende netop nu.

Det Statistiske Bureau blev grundlagt i 1850 og var begyndelsen på Danmarks Statistik. Formålet var at sikre rammerne for uafhængig statistik, der kunne være et objektivt grundlag for demokratiske beslutninger og en fri meningsdannelse.

Det er alarmerende, at den 175-årige jubilar er mere relevant, mere vigtig og mere nødvendig end nogensinde. Og beroligende, at den findes.

Et dyk i de utrolige mængder af tal er et dyk i Danmarks udvikling og danskernes vilkår. Befolkningsstatistikken er blot et lille hjørne i Danmarks Statistiks enorme Excel-ark, men bruges, når der skal afsættes penge til plejehjem og skoler. I 1850 var befolkningstallet 1.407.077, i dag 5.992.734. Til gengæld er her færre heste. I landbruget var der i 1838 312.400 heste. I 2023 var der 45.400, og de er til hobbybrug. Også traktorerne er i bakgear med 65.200 i 2023 mod ca. 180.000 i de sene 1970’ere, og det vidner om et forandret landbrugsland præget af den teknologiske udvikling, samt at jorden i dag er samlet på færre bedrifter.

Også forbrugerprisindekset er evigt aktuelt. Inflationsfrygten spøger og øger interessen. Trods tilbagevendende, gruopvækkende historier i medierne og momentvis prischok ved kølemontren, er det ikke prisen på smør, der historisk er steget mest. Fra 1915 til 2024 er prisen på rugbrød blevet 115 gange højere, mens prisen på smør ”kun” er blevet 38 gange højere.

Gamle varer som sagogryn, stangsæbe og blærefedt er røget ud af prissammenligningen. I 1965 begyndte man i stedet at opgøre priserne på »sydfrugter«. Prisen på avocado blev registreret første gang i 2000. I 2015 kom bl.a. minimælk og øko-æg til.

Vores syn på verden, holdninger og beslutninger formes heldigvis stadig i nogen grad af fakta. Er vi i tvivl eller direkte uenige, kan statistikker om alt fra svinehold til klimapåvirkning skabe et fælles grundlag at debattere videre ud fra. Det er grundlæggende vigtigt i en stadig mere polariseret verden, hvor vi i stigende grad overlader sandheden til den enkeltes fortolkning af en verden styret af følelser.

»Hvis det er fakta, så benægter a fakta,« sagde Venstre-politikeren Søren Kjær i 1890’erne, og citatet er siden blevet gentaget flere gange, ufrivilligt underholdende af Fremskridtspartiets Kristen Poulsgaard.

I dag er det ikke længere morsomt, for vi er øjebliksvidner til, hvor galt det kan gå, når fakta, tal og statistik misbruges, fordrejes eller ignoreres.

Der er i den grad brug for troværdige data, fri forskning, pålidelig formidling, og for at meninger og politiske beslutninger formes på baggrund af fakta. Danmarks Statistik, den frie forskning, den faktabaserede verden og den fri meningsdannelse længe leve.

Tak for at du holdt dig vågen.