Lyt til Jørgen Mads Clausen, inden det siger Boom!

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Forleden dumpede der et indlæg ind hos Jyllands-Postens debatredaktion fra Danfoss-koncernens tidligere mangeårige bestyrelsesformand, Jørgen Mads Clausen. Han havde læst om traktorførerne, der nu skal registrere deres kørsel på offentlig vej, hvis de vil gøre sig forhåbning om at få refunderet deres dieselafgift.

Man kunne næsten høre sukket fra den Clausenske lænestol i det sønderjyske. Den sunde fornuft havde endnu engang tabt til bureaukratiets uendelige elfenbenstårn, og fornuftige Clausen advarede om, at det er på tide at få gjort noget ved idiot-bureaukratiet, der breder sig som skvalderkål og rammer danskerne - med stigende forbløffelse, resignation og vrede.

Den tidligere Danfoss-topchef sagde det grimme: Hvis ikke vi passer på, ender det med Doge - Elon Musks altædende enhed, der er i fuld gang med at afbureaukratisere det føderale USA på sin helt egen temmelig hovedløse måde. Hvis ikke det danske system kender sin besøgelsestid og får gjort noget ved den bureaukratisering og regeljunlge, der slynger sine snubletråde omkring arme og ben på danskerne, så kan det ende galt, mener han.

De, der kan huske så langt tilbage, vil erindre, at en af mærkesagerne i salig Poul Schlüters legendariske firkløverregering netop var - afbureaukratisering. Det var i 1983 - og det er vel kun elektrificeringen af det danske jernbanenet, der er gået langsommere - det blev sat i værk under Schlüters socialdemokratiske forgænger, Anker Jørgensen, og er langt fra afsluttet endnu.

Det er afbureaukratiseringen af det offentlige heller ikke. Faktisk tværtimod. For på trods af, at stort set alle regeringer siden Schlüter har haft mantraet om en mindre offentlig sektor på læberne, er der sket det modsatte. Der er støt og roligt blevet flere og flere offentligt ansatte. Læg dertil, at troen på digitaliseringens endeløse lyksaligheder har skabt skandaler, der har vist sig nærmest umulige at få bugt med, og hvor udgifterne til det, der var tænkt som en næsten mirakuløs besparelse, muterer ufatteligt.

Lige nu er det svært at se, hvor en afgørende forandring af et system, der bliver ved med at knopskyde i det uendelige, skal komme fra - og hvordan en beskæring af bureaukrati-buskadset skal kunne foregå, så det batter og uden at det smadrer det Danmark, vi har tillid til. Hvis systemet fortsætter med at vokse, udfordrer det den grundlæggende fortælling om, at staten er til for borgernes skyld - og ikke mest for systemets skyld.

Spørgsmålet er, om velfærdssamfundet er ved at sejre sig ihjel i sin stræben på at ville håndtere selv den mindste frimærkelille del af danskernes hverdag?

Det åbner for andre og knap så fintfølende kræfter. Senest har den politiske rodeorytter Lars Boje Mathiesen øjnet muligheden for at finde en populær platform for sit nye parti, Borgernes Parti. Som selvbestaltet talsmand for utilfredsheden med det etablerede foreslår han at skabe en dansk pendant til Doge, BOOM - Borgernes offentlige oprydningsmyndighed - som skal gøre nogenlunde det samme ved det bureaukratiske danske system som Musks teenage-agenter gør ved det føderale i USA.

Sådan skulle det nødig gå i Danmark - og derfor bør ansvarlige politikere og cheferne i det offentlige system blade tilbage i Jyllands-Posten og læse Jørgen Mads Clausens debatindlæg én gang til. Og tage advarslen fra Als dybt alvorligt. Inden det er for sent.