Opsigtsvækkende svindelnummer kalder på forargelse og kompetencer
Tre personer, herunder tidligere direktør for Østjysk Bolig, er kendt skyldig i omfattende svindel. Det er oplagt med mere kontrol, men måske kompetencer er bedre.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Med afsløringerne af millionsvindel i den almene boligforening Østjysk Bolig er skeletterne væltet ud af køkkenelementerne. Tre af fire tiltalte, herunder tidligere direktør Allan Søstrøm, blev onsdag kendt skyldige i bedrageri og mandatsvig. Blandt andet blev køkkenskabe og hvidevarer betalt af boligforeningen, men havnede i privaten.
Det var netop køkkenet, der var omdrejningspunktet for den henvendelse fra en whistleblower, der i sin tid fik Aarhus Kommune til at iværksætte en intern undersøgelse af forholdene i Østjysk Bolig. I efteråret 2020 skred kommunen til at politianmelde Allan Søstrøm for underslæb. Siden blotlagde grundigere advokatundersøgelser flere tegn på bedrageri og mandatsvig.
Østjysk Bolig administrerer knap 3.000 lejemål fordelt på 40 afdelinger. I Danmark findes der ca. 500.000 almene boliger, svarende til en femtedel af den samlede boligmasse. Der er derfor al mulig grund til at holde et særdeles vågent øje med, hvordan boligforeningerne drives. Dels af hensyn til beboerne, dels af hensyn til de mange skattekroner, der hvert år pumpes i sektoren.
De almene boligforeninger har beboerdemokrati, og det lyder jo fordrageligt, at lejerne på den måde har indsigt i og indflydelse på, hvad der foregår i deres forening. Bestyrelserne har ikke kun ansvar for kvaliteten af trappevask, niveauet af huslejestigninger og snerydning. De har også ansvar for foreningens direktion. Det kan være noget af et ulige forhold, når beboervalgte bestyrelsesmedlemmer, der ikke nødvendigvis besidder nogen særlig kompetence inden for ejendoms- og virksomhedsdrift, sidder over for en professionel direktion. I hvert fald hvis man antager, at direktionens grad af professionalisme kan aflæses i lønrammen. Det er dog tvivlsomt.
I 2021 kortlagde Jyllands-Posten direktørernes lønniveau i de almene boligorganisationer. Niveauet fik daværende boligminister Kaare Dybvad Bek (S) til at reagere. Ifølge boligforeningernes interesseorganisation, BL, fik 11 af de bedst lønnede direktører i de almene boligforeninger i gennemsnit en årsløn på 1,9 mio. kr. Hver fjerde af dem kunne inkassere over 2,1 mio. kr. årligt for at stå i spidsen af en forretning, hvis økonomi hviler på statslige og kommunale midler samt huslejeopkrævninger.
En tidligere direktør for Brabrand Boligforening fik desuden 5,6 mio. kr. med sig, da han blev opsagt, og en forening betalte regningen på 60.000 kr., da en boligdirektørs fødselsdag blev fejret på det eksklusive Varna Palæet – på alle måder helt ude i skoven.
En vild sag om svindel bør, uanset hvor forargelig den er, ikke automatisk føre til mere kontrol af en hel sektor. Den slags koster penge, og pengene burde i højere grad komme medlemmerne til gode. Kompetence kan i mange tilfælde erstatte kontrollen, og det er afgørende, at der i boligforeningernes bestyrelser sidder medlemmer, der kan matche direktionen. Findes den ikke blandt beboerne, må eksterne bestyrelsesmedlemmer hentes ind.
Kun med dyb regnskabsforståelse og juridisk indsigt har man i det daglige chancen for at opdage, når direktionen ikke længere er fokuseret på at drive en boligforening efter en sparsommelighedskultur samt sunde og lovlige idealer. Det er svært at spotte ved tilsyn og åbenbart også ved revision. Erhvervsstyrelsen er i gang med en endnu ikke færdiggjort undersøgelse af revisionsfirmaet EY’s rolle ved udarbejdelse af flere årsregnskaber for Østjysk Bolig.
De almene boligforeninger løser en vigtig opgave for fællesskabet – hvis direktionen vel at mærke ikke tænker på egen vinding.