Et sølvtæppe deler Tyskland og tyskerne
Tyskerne har stemt. Resultatet viser, at landet er delt, og at det er de ældre, som holder fast i de gamle partier.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Et sølvtæppe deler Tyskland: mellem det gamle Øst- og Vesttyskland. Mellem generationer. Stod det til østtyskerne, skulle Alternative für Deutschland (AfD) være største parti, og stod det til de yngste vælgere mellem 18 og 24 år, så ville et andet fløjparti, Die Linke, besætte førerpladsen, stærkt forfulgt af AfD.
De to partier, som har båret Tyskland frem siden Anden Verdenskrig, det store kristendemokratiske parti CDU/CSU og socialdemokraterne SPD, kan kun mønstre et flertal blandt de vælgere, som er 60 år eller ældre. I den aldersgruppe får de to partier tilsammen 54 pct. af stemmerne. Rykker man endnu et hak tilbage til de vælgere, som er mindst 70 år, så ligger CDU/CSU og SPD lunt med hele 68 pct. af stemmerne. Tankevækkende nok får AfD kun 10 pct. af stemmerne i den aldersgruppe.
I årtier har der været talt om, at når den generation, som har oplevet eller har en direkte erindring om Anden Verdenskrig, nazismen og Holocaust, forsvinder, så vil Europa forandres. Det gælder i særlig grad i Tyskland, som siden krigens slutning for snart 80 år siden har bearbejdet fortiden ved at skabe et europæisk Tyskland, nemlig et Tyskland, som kendte sin historie, som sagde aldrig mere igen, og som til det yderste anstrengte sig for at lade sig indbinde i et forpligtende internationalt samarbejde som EU og Nato.
Det er hele den tankegang, som nu er på spil. Godt hjulpet af Donald Trump, som hepper på både AfD og andre europæiske partier, som agiterer efter Maga-opskriften. Hør blot, hvad AfD’s leder, Alice Weidel, ifølge en reportage i Frankfurter Allegemeine Zeitung råbte på et valgmøde i Heidenheim: »Skatterne skal ned, offentligt ansatte gøres arbejdsløse, journalister skal se at finde sig et ordentligt job, for Tyskland skal være stort, Tyskland skal være stolt, og Tyskland skal være rigt.«
Kortet over det delte Tyskland, hvor deltater i det tidligere DDR stemte på AfD, kan læses som et billede på, hvor forskelligt historien blev forvaltet i de mange år, da Tyskland var delt. Mens vesttyskerne sonede nazi-tiden, så erklærede østtyskerne, som beskrevet i Ines Geipels bog ”Umkämpfte Zone” (på dansk ”Kampzonen”) sig som sejrherrer over nazisterne og fortrængte egen andel i den tragiske historie.
Men Tysklands ældre historie kan ikke alene forklare den markante sejr til AfD. Også nutiden og den nære fortid må i spil. I år er det 10 år siden, at Tysklands daværende kansler, Angela Merkel, udtalte de berømte ord: »Wir schaffen das« – vi klarer det. Merkel åbnede grænserne til Tyskland, og det var langt mere, end tyskerne kunne bære.
Den udlændingepolitiske debat, som Tyskland – bl.a. grundet sin ældre historie – meget tøvende har taget tilløb til, løber nu med ekspresfart gennem et Tyskland, som har været vidne til angreb begået af afviste asylansøgere og til andre voldelige episoder. At hver femte tysker stemte på AfD, kan også udlægges som en proteststemme, og at lidt mere end hver fjerde tysker har stemt på et CDU/CSU, som vil gå i en markant anden retning end Merkel, kan tolkes som et opgør med ”wir schaffen das”.
Nu er spørgsmålet, om Merz klarer det. Udfordringerne er til at få øje på. Han skal danne regering, efter alt at dømme med det slagne SPD, genrejse Tysklands økonomi og bruge sin vægt i Europa. Men måske vigtigst af alt: Han skal genrejse tilliden til det liberale demokrati. Presset mod det er enormt.