Trumps parløb med Putin kan få isen til at briste under Ukraine

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Afbryd aldrig din fjende, når han er i færd med at begå en fejltagelse. Citatet tilskrives Napoleon Bonaparte, der vidste et og andet om både list og strategi.

I Moskva er man bekendt med Napoleon (der ikke ligefrem nød sit møde med det russiske vintervejr), og man har med sikkerhed skrevet sig hans gode råd bag øret. Trump-administrationens tumultariske forsøg på at afslutte krigen i Ukraine bilateralt med Moskva – hen over hovedet på både Kyiv og Europa – ligner allerede et forhastet fejltrin, og Kreml vil tålmodigt forsøge at drage maksimal nytte af dette.

Tirsdag mødtes delegationer fra de to lande til en første runde af sonderinger i Saudi-Arabien, bl.a. med henblik på at rydde grunden for et topmøde mellem Vladimir Putin og Donald Trump.

Det var a-kæden, russerne stillede med: Jurij Usjakov, Putins udenrigspolitiske toprådgiver, havde under forhandlingerne i Riyadh følge af udenrigsminister Sergej Lavrov. Tilsammen har de to veteraner over 100 års anciennitet i det russiske statsapparat. De er begge USA-eksperter, mangeårige ambassadører i Washington og New York. Det er folk, der kender alle tricks i bogen (og en hel del, som ikke er skrevet ned), så man må håbe, at novicerne fra Washington (udenrigsminister Marco Rubio har endnu ikke siddet en måned i embedet) holdt godt fast på guldur, tegnebog og manchetknapper, mens de lod sig opvarte af de bredt smilende russiske topdiplomater.

I Moskva jubler kommentatorer over Washingtons nye kurs – og de har grund til at glæde sig. Uanset det præcise udfald af tirsdagens forhandlinger er det en kæmpe sejr for Kreml, at de overhovedet finder sted. Tre års vestlige forsøg på at isolere Rusland diplomatisk er kollapset, og så har Washington samtidig på ydmygende facon smidt både Ukraine og Europa uden for døren.

Det næste russiske mål vil være at få stablet et topmøde på benene, hvor Putin kan fortsætte sine bestræbelser på at besnakke Trump med henblik på en nyordning af europæisk sikkerhedspolitik. Kreml satser også på at få amerikaneren lokket til Moskva den 9. maj til militærparaden på 80-årsdagen for Anden Verdenskrigs afslutning, hvor Kinas Xi Jinping ligeledes ventes. Det vil i givet fald være kronen på værket for Putin, der søger at genopvække ånden fra det russiske imperium og Sovjetunionen – selvom det moderne Rusland er en ganske anden og langt svagere aktør.

For trods russisk bragesnak har krigen i Ukraine på flere måder demonstreret svagheden i Putins projekt. Efter tre års krig med store tab har Moskva ikke indtaget en eneste regional hovedby i Ukraine. Internationalt betaler landet en høj pris for Putins eventyrpolitik – senest demonstreret ved Moskva-vasallen Bashar al-Assads fald.

Kreml forstår at agere spielverderber, men man har intet positivt program at byde på. Kun Vestens haltende og ubeslutsomme reaktion på den russiske aggression har gjort det muligt at få Putins revanchistiske projekt, der er lappet sammen med papirklips og tape, op at flyve. Heri ligger også et spinkelt håb i det videre forløb – både for Ukraine og for Europa.

Ukrainerne har vist, at Rusland kan stoppes militært, og europæerne har økonomiske muskler, der langt overgår Moskvas (og som kan omveksles i militær magt). Spørgsmålet er fortsat, om vi også har viljen til at bruge dem. Ellers er risikoen stor for, at ukrainerne og måske andre nationer må en tur i vågen og det kolde vand, når isen brister under Trumps letsindige forsøg på en strategisk parløb med Moskva.